Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. BÖGH, ERINDRINGER AF OG OM J. A. JERICHAU.
af det franske institut, fandtes der blandt det oplyste kunst-publikum
i Frankrig så lidt kendskab til ham og hans navn, at hans död
næppe vilde være blevet ænset, hvis der ikke fra Kobenhavn var
draget omsorg for, at den omtaltes som en notabel begivenhed. Nej,
den eneste virkelig ’ verdensberømte kunstner, Danmark har havt, er
Thorvaldsen: han var bærer af et helt udviklingsskifte i kunstens
historie, om ham vidste verden, hvad han var og hvad han betöd.
Uagtet Jerichau vistnok på et enkelt punkt i henseende til for
mens stil i det enkelte virkelig overgik Thorvaldsen, var han allige
vel ikke mand for at erhverve eller bære en sådan berömthed: dertil
manglede han den styrke, som ligger i den store konsekvens, og den
tydelighed i det hele væsen, som deraf fölger. Han havde ingen
lunde et kunstnerisk fysiognomi, der huskedes således som Thor
valdsens.
Af en udforlig bog om Jerichau kunde man vente noget mere
kritisk klarhed over værdien og ejendommeligheden af hvad han har
præsteret. Der er i det danske publikum en virkelig trang til at få
oplysning om, hvad vi egentlig havde i Jerichau. Thi det nytter
ikke at nægte det: der er ingen ting, som vort publikum mindre for
står på egen hånd at domme om end om plastik. Vore billedhuggere
have i gerningen bevist, at folket ikke fattes plastiske anlæg og ev
ner; men deraf er aldeles ikke fulgt, at plastiken har fået en given
plads i folkets udvikling. Den er ikke blevet hjemmevant, men lever
på sine hæderlige og smukke gæsterum (Thorvaldsens museum, af
støbningssamlingerne, Ny Carlsbergs glyptothek), hvor man aflægger
den en visite engang imellem og forhandler med den ligesom på
fremmede tungemål. Det danske publikum har vistnok nogen evne
og oveise til at domme om digtekunst, skuespilkunst, maleri og mu
sik; men om plastik og arkitektur lader det sig gærne indbilde hvad
det skal være, både i positiv og negativ retning.
Der er så meget mere opfordring til at tilvejebringe klarhed
over Jerichau som kunstner, som der havde samlet sig en hel del
lidenskab om hans navn, en lidenskab, som aldrig har gjort megen
larm, men som ikke desmindre har havt en akut og inflammeret
karakter. Man påstår, at han under sit liv i hjemmet på en aldeles
uretfærdig måde er blevet tilsidesat for andre, som man mener mindre
begavede kunstnere, og da særlig for H. V. Bissen, til hvem i sin tid
udforeisen af næsten alle offentlige monumenter blev overdraget. For
fatteren tager også parti i denne strid naturligvis for Jerichau og imod
Bissen der behandles med en vis nedladenhed, skjönt med agtelse for
hans person. Allerede på titelbladet hejses polemikens fane ved et
motto, der er taget fra en udtalelse af fru Jerichau: »Få have nåt höjere
end han; men almindeligere begavede mennesker og kunstnere blive
sædvanlig bedre forståede end denne store, lukkede bog, i hvilken
450
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
