Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. ST. A. BILLE.
fra sydstaterne, og disse kolonister sympatiserede ganske naturlig med
deres venner i hjemmet. Regeringen i Washington var så optagen af
den kamp, som förtes i hovedstadens nærhed og i östen, at den ikke
kunde göre sin magt gældende ide fjærne egne ved Stillehavet. Planen
om at lösrive Kalifornien og Oregon fra Unionen og af dem at danne
en egen republik eller et kejserrige fandt i den förste tid efter secessionen
en vis genklang. Der forsögtes endog fra syden en ekspedition til
Kalifornien, men den blev stanset i ±sew Mexico og dreven tilbage
med tab. Under disse omstændigheder rettede den loyale del af Kali
forniens befolkning en indtrængende opfordring til regeringen og kon
gressen om et kraftigt skridt for at redde Pacificprovinserne, og intet
vilde mere kunne bidrage hertil end genoptagelsen af jærnbanetanken,
for hvis hurtige gennemforelse nu både politiske, militære og kommer
cielle grunde talte. Hvor farefuldt öjeblikket end var det var i
mellemrummet mellem general M’Clellans nederlag på »halvöen» og det
andet slag ved Bull-Run, os kanonernes drön nåede næsten til selve
Washingtons Kapitol og hvor optagen kongressen end var af at skaffe
folk og penge, erkendtes nødvendigheden af også denne nye opgave, og
der toges med energi fat på den. Med slavestaternes opstand var al
tale om den sydlige linje til ende; man måtte koncentrere sine kræfter
på en enkelt rute, og der kunde da fornuftigvis kun være tale om den
midterste, den langs 41:dc og 42:de bredegrad; den vej, som böffel
hjordenc her havde trådt, var fulgt af mormonerne i 1847—48 på deres
vandring fra Illinois til Saltsöen og siden fortsat imod vest af guld
sögernes lange tog, den var bleven postvej, og fra byerne ved Missouri
til Sacramento gik der regelmæssige diligencer, som rejste nat og dag
gennem mange uger. Ruten var således given, endnu förend ingeniörerne
udstak den i marken. Den mand, som tog sagen i sin hånd og förte
den igennem var A. A. Sargcnt, ] et ungt, ærgerrigt og energiskt kon
gresmedlem fra Kalifornien, som af husets formand var sat ind i den
pågældende komité. Han indbragte et lovforslag om hjælp i land og
penge til en pacificbane og motiverede denne som en militær nød
vendighed, netop under de givne forhold, idet han med dygtighed ud
viklede dens politiske, kommercielle og nationalökonomiske betydning.
Sagen talte mange begejstrede tilhængere, men det manglede ikke på
1 Det var den samme Mr. Sargcnt, der i 1882—83 tildrog sig fyrst Bismarcks
uvilje ved sin uforbeholdne optræden efter Tysklands forbud mod indførelsen af
amerikanske provisioner og fedevarer. Han blev af regeringen i Washington for
flyttet til St. Petersburg, men så heri en desavouering og indgav sin demission.
490
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
