Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHANNES STEENSTRUP.
sens bred. Denne skönne flod, som aldrig går over sine bredder og
hvis strande prydes med grönt hele året igjennem, var på en strækning
af 6 mil bedækket med to rækker handelsskibe; de havde alle udfoldet
deres sejl for at hædre kongen og dronningen, som foretog en lystfart
i en forgyldt båd. Både med musik drog foran dem, og tusinde af
små robåde fulgte efter; hver havde to rorkarle, der bar en dragt, som
fordum vore pager, med vide benklæder og små kapper prydede med
en stor sölvplade på skulderen. Der var ikke en af disse somænd uden
at hans ansigtstræk og hans dragt bar vidne om at han var en fri mand
og levede i velstand!» På den nærliggende store slette tumlede unge
mænd sig til hest; selv ridende damer för yndefuldt hen over det grönne,
og skönne kvinder i indiske shawler gik i mængde ved siden af; der
var noget rent i deres hele fremtræden lige som også livlighed og til
fredshed gjorde dem alle smukke. Histhenne er der vædderidt og der
henne væddelob til fods, endogså et löb for kvinder. Voltaire traf
strax på nogle handlende, til hvilke han havde anbefaling, og de
sörgede for, at han fik alt at se. »Jeg troede mig hensat til de olym
piske lege; men Themsens skönhed, denne mængde af skibe, Londons
uhyre udstrækning, alt dette lod mig rödme over at jeg havde vovet
at sammenligne Blis med England. En dansk kurer, som var ankommet
samme morgen og som lykkeligvis vendte hjem derfra samme aften,
stod ved min side under væddelobene. Jeg så, hvorledes han fölte
sig betaget af glæde og forbauselse: han troede, at hele nationen altid
var lystig, at alle kvinder vare skönne og fulde af liv, og at Englands
himmel altid var ren og klar, at man ingensinde tænkte på andet end
förnöjelse, at hver dag var som den han nu så; og han rejste bort
uden at blive narret». Voltaire selv gik det derimod anderledes. Endnu
samme aften kom han i selskab med damer, der var alt andet end
livlige og elskværdige. Af dem fik han at vide, at det slet ikke var
beaumonden, der deltog i den art forlystelser; de ryttere, han havde
beundret, vare butikssvende og skoledrenge, damerne i de indiske
shawler vare tjenestepiger eller fra landet. Og næste morgen træffer
han disse kjobmænd og aldermen fra gårsdagen i et halvtsmudsigt
kaffehus, som var dårlig belyst og dårlig betjent; de kjendte ham næppe
igjen, så at han knap nok fik ja og nei til svar på sine spörgsmål
Voltaire måtte næsten antage, at han havde fornærmet dem den fore
gående dag; på hans spörgsmål om grunden til at de vare så triste,
svarede de, at det var östenvinden. Han skyndte sig ud af kaféen og
658
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
