Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. R. KJELLMAN, NORRA ISHAFVETS ALGFLORA.
tionen bestemmes i de nævnte provindser til sin væsentligste del af de
större brune alger. Denne laminariavegetationens ulighed i de ulige
arktiske provindser kan næppe forklares på andet vis, end at der har
dannet sig mindre udviklingscentra inden det store arktiske udviklings
centrum.
I slutningen af den almindelige del har forf. et kapitel om de
almindelige livsforholde. I de sydlige have finder man en mængde
arter, som ikke behöve ett helt år for at gjennemlöbe sin udvikling
fra spore til spore, eller om de ere flerårige for at udfore de livs
funktioner, som have til mål individets og artens bibeholdelse. Efter
den erfaring som forf. har, findes der af den arktiske floras sublito
rale og elitorale alger ikke nogen art, hvis hele udvikling er ind
skrænket til mindre end et år. Men i områdets sydlige dele, i det
Sibiriske Ishav nær Beringssund, forekommer en art Rhodomela iyco
podioides, hvis udvikling standser under vinteren for siden atter at
optages. Samme art forekommer også ved Spetsbergens nordkyst,
men der er dens udvikling udstrakt til hele året, og der bærer den
en rigdom af propagative organer på samme tid, som den hviler ved
Sibiriens nordkyst.
Hvad den litorale vegetation angår, så antager förf. att det kan
være mueligt, at nogle blot findes på den tid, da den litorale region
er fri for is, men at andre overvintre synes ganske sikkert. I det
store taget kan man sige, at de vegetative organer udvikles om som
meren, de propagative om vinteren, dog gives der tilfælder, da ud
dannelsen af vegetative dele foregå om vinteren i en temmelig stor
målestok, ligesom reproduktive organer kunne uddannes til andre
årstider. Hvad der har særligt interesse er, at algerne kunne spire
ved en temperatur i vandet af rf- 1 i- 2° C. og leve, uden at tempe
raturen næsten nogensinde hæver sig till frysepunktet. Det faldes noget
vanskeligt at antage, at alger ved 80° n. br. midtvinters, når der her
sker et næsten absolut mörke, kunne assimilere, men den kræftige og
rige udvikling af nye dele, som her finder sted om vinteren, taler
dog for, at så må være tilfældet, da det ikke synes antageligt, at alt
det bygningsmateriale, som de anvende, kunde have været opsparet
reservenærino-. Det synes således, som om de arktiske alger have
ligeså små fordringer på lyse som varme.
Hvad den specielle, systematiske del angår, vilde det före for
langt at indgå nærmere på denne, kun være det bemærket, at den
indeholder en rig synonymfortegnelse og at de fleste arter ledsages
af udförlige anmærkninger om deres lifsforholde, udbredelse og finde
steder. Ved de nye arter finder man desuden vigtige meddelelser
om deres systematiske stilling og anatomiske bygning, ledsaget af et
rigt udvalg af fortrinlige afbildninger.
N. Wille.
689
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
