Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDR. PALMGREN, SPRÅKUPPFOSTRAN
mere at få anledning til indövelse af idiomatiske udtryk. Ligeledes
har han ved stilegjennemgåelsen brugt at gjennemgå stilene, för stile
bögerne uddeles, for derved at lede eleverne til selv at forklare de
begåede feil og finde frem de grammatiske regler, mod hvilke de
har syndet. Det kan således ncppe være undervisningens skyld, når
resultatet af stilskrivningen ikke svarer til arbeidet. Det er vel også
en erfaring, som de fleste lærere har gjort, at arbeidet med stilskriv
ningen og stilerettelsen omtrent er som at ose vand i danaidernes
kar. 1 Grunden hertil er uden tvil at söge deri, at stilskrivningen
knyttes til grammatiklæsningen istedenfor til forfatterlæsningen;
istedenfor at det skulde være en efterligning og reproduktion af gode
monstre, blir det til en stadig gjentagen styrkepröve, der naturligvis
som oftest falder uheldig ud. Denne stadige oversættelse fra moders
målet til det fremmede sprog medförer desuden den ulempe, at når
eleven skal begynde at udtrykke sig selvstændig, så gjör han af
gammel vane for hvert udtryk en tur indom sit eget sprog, og resul
tatet blir derved gjerne fremmede ord i modersmålets sprogföining.
Forfatteren synes også selv at have fåt öiene op for, at man
ikke altid kan dadle eleverne selv for de feil, som de begår i sine
stile. »Ett stort misstag som jag vid början af min undervisning
gjorde mig skyldig till var att jag högtidligt från katedern proklame
rade betygen: ej stort bättre än om jag förebrått några för halthet
eller blindhet eller berömt andra därför att de ej voro halta och
blinda.» Dette er visselig en meget rigtig betragtningsmåde; den nu
brugelige »stile-opdrættelse» kan nærmest sammenlignes med en
akrobatskole, hvor eleverne får bank atpå, hvergang de falder og slår
sig. Og alligevel må det »bankes» ind i dem, hvis det skal gå; det
er jo »lysten, som driver verket», og derfor må, hvor denne mangler,
pisken, d. e. dårlige karakterer og skjænd, træde i lystens sted; ti en
elev, som skriver stil med lyst, er udentvil et sjældent fænomen. Men
en undervisning, som må drives så, hvis den skal gå, har dömt sig selv.
Foruden almindelige stile sees forfatteren også at have anvendt
skriftlig oversættelse fra engelsk til svensk. Der kan neppe være
nogen tvil om, at denne oveise igrunden har langt mere praktisk
betydning end den almindelige stilskrivning; ti foruden at man derved
blir nödt til en grundigere indtrængen i den fremmede tekst, har
den også sin store betydning for behandlingen af modersmålet, om
jeg end ikke kan være enig i den af forfatteren under »Ofversättning»
udtalte sats, at dennes hovedöiemed »är icke att lära eleven logik ej
heller språket i fråga det får hon på köpet utan hennes eget
modersmål.-» Hertil egner sig nu ifölge forfatterens mening isærdeles
hed engelsk på grund af dets rigdom på synonymer og på grund
ISe herom mit foredrag »Om undervisningen i nyere sprog». Kobenhavn,
Carl Larsens forlag, 1885.
695
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
