Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆK AF KUNSTEN I REVOLUTIONENS TJENESTE.
studere ham som portrætmaler, til at se, med hvilket skarpsyn og
troværdighed han forstod at skildre de forskelligste individualiteter.
Men jo liere realistiske portrætter jeg har set af mesterens hånd, des
mere er det netop blevet mig klart, at hans Marat måtte opfattes under
et rent forskelligt synspunkt. Jeg vil ikke tale om, at man ikke ser
noget spor af hint berygtede udslæt, som man kan finde omtalt af
David selv: til at tage sligt med hörte der enten en kunstner som
Ribera eller en ganske modern realist. Men denne glatte, aldeles plet
fri hud, disse, om end i döden slappe, dog sundt og smukt udviklede
former ere ikke mere individuelle end enhver akademisk modelstudie
fra hin tid, da man også idealiserede sine modelstudier. Hovedet, som
i formen er noget karakterlöst og har ringere værdi end det övrige,
gengiver uden tvivl Marats virkelige åsyn, således at det kunde gen
kendes, og ingen ydre uoverensstemmelse kunde påvises; men heller
ikke det er dog virkelig individuelt, ikke mere end en rorende ode
af Baggescn eller af Schiller.
Så vidt som jeg har set, fjerner denne opfattelse sig fra den
almindelige; men jeg er ganske overbeviset om dens rigtighed. I
Davids ovenfor omtalte tegning efter ligets hoved1 har en modern
forfatter fundet »une vérité terrible, un accent hestiah. Mig forekomme
disse ord alt andet end træffende, de gælde forfatterens betragtning
af Marat selv, der jo skal have været »en hyæne» at se til, men passe
ingenlunde til Davids opfattelse af ham. Så vel det umiddelbare ind
tryk af kunstværket som enhver anden oplysning, vi have om Davids
tankegang, viser tydelig, at for hans öjne har Marat meget snarere
været angélique end bestial. Dermed skal ikke være nægtet, at den
söde sentimentalitet i dette hoved kan forekomme en sund smag
væmmelig, og i belysning af hvad man mener om Marats virkelige
person, næsten dæmonisk. Jeg taler kun om hvad David har villet
give, og det synes mig ikke at kunne misforstås.
Han har villet give et idealt billede af den sande ami du peuple
som martyr for frihedens hellige sag, et ideal i ganske lignende forstand
som Kristus på korset eller måske nøjagtigere som hine gamle frem
stillinger af den döde eller lidende forsoner i sarkofagen, som Italiæ
nerne kaldte una pietå og Franskmændcne senere Vhomme de douleurs.
1 Den er godt gengivet i Gazette d. B—A. 1880, 11, p. 575, som illustration til
Louis Gonse’s anraæl delse af I. L. David’s værk: Le peintre Louis David (Paris
1880). Jeg beklager, at jeg ikke har havt selve dette kostbare værk til min
rådighed.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
