Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
I sådanne kristelige billeder er der hyppig en engel, som sidder på
sarkofagens rand og peger på Kristus’s åbne vunder, opfordrende den
troende menighed til at begræde dem med from medynk. Der ligger
virkelig en lignende uudtalt opfordring i Davids maleri; men hvis den
udtrykkelig skulde forkyndes, kunde det rigtignok ikke være af en
engel, men af en revolutionens genins, som råbte hævn.
Under menneskehedens religiöse og politiske udvikling danner der
sig to slags idealer, som kunsten får at fremstille: et fra det överste,
et andet fra det nederste punkt af det rullende verdenshjuls omdrej
ning. Den ene slags er altså dem, som ere ovenpå i magt, i glans og lyk
salighed, og som det lave folk, der står forneden, ser op til med beundring,
frygt, misundelse. Det er Orientens, Grækenlands og Korns guder og
herskere, og med en afglans af dem atter de senere store potentater,
som Ludvig den fjortende eller Napoleon eller alle de andre store
hammere på den stakkels menneskeslægts ambolt. Den anden slags
er dem, som have deres plads i den dybeste fornedrelse og lidelse,
men som netop derfor ere de ringes og forsmåedes venner, brödre,
tröstere i nöden. Det er först og fremmest frelseren på vanærens kors,
dernæst hele martyrernes skare, de som have lidt og ere döde i hans
navn.
Det er nu ikke rent uforståeligt, at der kunde falde en stråle af det
sidstnævnte ideal også over en af revolutionens martyrer. Revolutionen var
jo netop udbrudt af had til alle dem, som vare ovenpå, den styrtede dem
i stövet hver eneste en, hvor den kunde få ram på dem. Revolutionen
var de undertryktes, de lidendes værk, det fattige, mishandlede, for
urettede folks. Den måtte nødvendigvis trænge til et ideal i sit eget
billede, et ideal fra en kælder og med en spedalsk hud, jo nslcre, jo
hæsligere, jo mere foragtet og hånet, des bedre: en mand fuld af pine
og forsögt i sygdom, som en, for hvem man skjuler sit ansigt, som
profeten Esaias (kap. 53) skildrer Messias. Om den franske republik
end var fjendtlig stemt mod den kristelige religion som superstition
og af had til den katolske kirkes hierarki, så måtte der dog findes
en arving til bærer af hint oprindelige ringheds- og fornedrelses
ideal, som kristendommen havde sat ind i verden. Og arvingen
blev Marat.
Strax efter hans död begyndte der en ligefrem dyrkelse af ham,
som blandt andet tog fölgende skikkelse. Der oprejstes i Luxcmbonrg
haven et fodstykke, som bar en urne, den kostbareste og rigeste urne,
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
