Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆK AF KUNSTEN I REVOLUTIONENS TJENESTE.
Ak, han har alligevel selv givet os gode grunde til ej at tage
hans vidnesbyrd for gyldigt. Det var ham, som priste terrorismens
regering med de smagfulde ord: »under en så skön regering fode endog
kvinderne næsten uden smærte»fi det er en sætning, som må tale for
sig selv. Han var som kunstner på en måde et rent forstandsmenneske,
han havde i höjeste mål den franske ånds tilböjelighed for den törre,
abstrakte, retlinjede klarhed. Men netop disse egenskaber kunne, når
de forbindes med et lidenskabeligt sind, antage skikkelsen af den
frygteligste fanatisme, det farligste hang til at terrorisere virkeligheden,
konstruere dens krumme linier om efter sin egen ånds rette, beskære
og beklippe den på det grummeste og erklære de fjernest liggende
idealer for fuldt gennemforte. Ingen gik under revolutionen videre
end han i at göre sort til hvidt og gennemföre sætningen fair is foul
and foid is fair i dens yderste, umuligste konsekvenser. Man får et
indtryk deraf, når man ser det udmærkede portræt, som han malede af
sig selv i denne tid (nu i Louvre-galleriet): det er et ypperligt hoved,
men en halvgal mand: bag det mörke, vilde, stirrende blik aner man et
sjæleligt opror, en hvirvelvind, der raser inde i ham.
Hvad Marat i virkeligheden var for et menneske, er en opgave,
som jeg aldeles ikke skal indlade mig på at löse. Han er så gennem
deklamerct, at jeg ikke föler mindste opfordring til også at deklamere
om ham, og virkelig at forstå et så ensidig og monströst udviklet
menneske, forekommer mig uendelig vanskeligt. Hvis jeg levede sam
tidig med ham, tænker jeg mig, at jeg vilde frabede mig æren og
förnöjelsen af hans nærmere bekendtskab, ikke alene af naturlig omsorg
for at bevare mit hoved, men også fordi jeg i al beskedenhed er en
svoren fjende af den slags partimænd, hvis fölclse af menneskekjærlig
hed hvis de have nogen er indestængt indenfor et givet partis
jærngitter. Og det synes jo i hvert fald at have været tilfældet med ham.
Men så interessant det end kunde være at få definitivt rede på
hans virkelige person, så er det måske i historisk henseende endnu
vigtigere at se, hvorledes han er forvandlet til mythe, ideal, genstand
for dyrkelse. Idealet har overmagten over virkeligheden. Det er de
korte stikord, de let fattelige symboler, de kulörte faner, de elfcktfulde
1 Taine, Les origines de la France contemporaine, 11, 2, p. 67. Hos Taine kan
man efterlæse en hel blomstersamling af den slags ytringer fra andre revoln
tionsmænd. Om David udforligere hos Delécluze, Louis David, son ecnle et
son ternps p. 168.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
