- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1886 /
36

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

P. bætzmann.
også på en heldig måde har præget den offentlige forvaltning og såle
des reddet schweizerfolket fra de tunge skattebyrder, der i andre lande
trykke så hårdt på den private foretagsomhedsevne har Schweiz,
med sin befolkning af knap tre millioner mennesker, trods sin mangel
på de fleste af fabrikindustriens råprodukter og nagtet sin beliggenhed
langt fra havets store samfærdselsveje, alligevel kunnet arbejde sig frem
til et industridrivende og exporterende land af særdeles höj rang.
Mangelen af en fuldstændig schweizersk handelsstatistik en
sådan er nemlig först fra begyndelsen af indeværende år bleven orga
niseret gjör, at der endnu er adskillige træk i billedet af det schweizer
ske arbejdes betydning, som unddrage sig en nøjagtig påvisning, der
foreligger dog data nok fra hvilke det er muligt at drage videre rækkende
slutning-er. Det er ikke mang-e år, siden værdien af Schweiz’s udforsel
O C 7
i et officielt aktstykke blev anslået til i gjennemsnit 220 francs for
hver indvåner et tal hvortil der dengang i Belgien svarede 190, i
Frankrig 150, i Danmark 133, i Norge 90, i Tyskland 80, i Sverige 70
og i Österrig-Ungarn end ikke mere end 51 francs. Absolut taget skulde
værdien af Schweiz’s export efter dette altså kunne anslåes til op imod
650 millioner årlig, det vil sige den skulde på Europas fastland vel
rangere efter Frankrigs, Tysklands, Belgiens, Ruslands, Osterrig-Ungarns
og Hollands, men så godt som side om side med det nær ti gange så folke
rige Italiens og langt foran Spaniens. Alene i de nordamerikanske
forenede stater se vi overskudet af det schweizerske arbejde finde af
sætning for op imod et hundrede millioner, og til Frankrig overstiger
udforselen anseeligt dette belöb. Det er rimeligt, at mindst halvdelen
O O 7
af hine 650 millioner hvortil da må föjes det, der absorberes af det
indre forbrug repræsenterer fabrikindustriens produktion.
Ifölge den sidste, ved udgangen af 1884 foretagne optælling ud
gjorde antallet af de i de 2,969 egentlige fabriker sysselsatte mandlige og
kvindelige arbejdere 141,737, det vil sige 5 procent af Schweiz’s hele
befolkning. Denne opgave er imidlertid, nationalekonomisk taget, ganske
vist ikke udtömmende. Ved den almindelige folketælling i 1880 finde
vi således 164,000 personer eller lidt over 7 procent af landets samlede
befolkning opförte som hentende sit væsentligste livserhverv fra den
store industri, og hertil må end videre föjes det ikke übetydelige antal
personer, for hvem en i hjemmet, tildels med maskinhjælp dreven in
dustri afgiver et bierhverv, der ofte er vel så indbringende som det,
der nominelt udgjör deres egentlige sysselsættelse.
36

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:23:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1886/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free