Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN SCHWEIZERSKE FABRIK ARBEJDER-LOVGIVNING OG DENS RESULTATER.
Også i henseende til den industrielle arbejdsstoles her angivne mængde
indtager Schweiz en höj plads mellem landene. I sit forsög til en
sammenlignende international befolkningsstatistik er den bekjendte itali
enske forfatter Bodio således kommet til det resultat, at det på konti
nentet alene er Belgien og Preussen, hvor en större del af befolkningen
finder sit livsophold i industriel virksomhed, end tilfældet er i Schweiz.
Dette med hensyn til den schweizerske industris omfang.
Rette vi dernæst vor opmærksomhed på dens fordeling, finde vi,
at også denne, såvel i lokal henseende som hvad antallet af de repræ
senterede industrigrene angår, frembydcr den fordel, ikke at vise os
en agglomeration eller en til en enkelt bedrift indskrænket begrænds
ning, Yel er det de nordostlige kantoner, Zurich, hvor fabrikarbej
derstokken udgjör mere end en femtedel af kantonets samlede folke
mængde, St. Gallen med et procenttal af 15, Aargau med 9, Basel med
7, Glams og Thurgau hver med 6 der danner den schweizerske fa
brikindustris hovedsæde. Men over Bernerkantonet, hvor de 9 procent
ere fabrikarbejdere, fortsætter det industridrivende belte sig videre mod
sydvest og får i kantonerne Neufchatel, Waadt og Genf igjen en be
tragtelig bredde, ligesom endelig også det i syd mod den norditalienske
sletteland fremskudte kanton Tessiu afgiver pladsen for en ikke uvigtig
industri. Af Schweiz’s fabrikvirksomhed samlet under et, er det
textilindustrien, der med sine 56,259 arbejdere træder stærkest frem, især
hvis man til den også föjer de 19,649 ved maskinbroderiindustrien sys
selsatte personer. Nærmest derefter fölger metalindustriens 15,645,
farveriernes og de beslægtede anlægs 10,091, uhrindustrien 10,810, tobaks
spinderiernes 5,159, papirfabrikernes og bogtrykkeriernes 4,787, læder
og kautsehukbearbejdelsens 3,765, den kemiske industris 3,016 og be
klædningsindustriens 2,158 arbejdere. Til disse slutter sig så en mang
foldighed af mindre massemæssigt udviklede industribedrifter, der danne
overgangen til håndverket og husfliden, og kaster man blikket ud over
det hele, får man således synet af en virksomhed, hvor enhver evne
kan finde sin sysselsaittclsc, en virksomhed der må tilbyde det rigeste
felt for opövelse af mekanisk færdighed, og hvor snart sagt ethvert af
de problemer, som fabrikindustrien overhovedet kan stille den offentlige
indgriben og den offentlige kontrol, bliver til virkelighed. Og man vil
være villig til at give os ret i, hvad vi ytrede om, at en lovgivning,
der uden at være bleven i nogen fremtrædende grad bestemt ved
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
