Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN SCHWEIZERSKE FABRIKARBEJDER-LOVGIVNING OG DENS RESULTATER.
clerncs interesser til at træde forholdsvis stærkt frem, og som vistnok i
mange tilfælde havde fremkaldt en forceret exploitation, mod hvilken
en kraftigere modvægt end det, som arbejdernes fri sammenslutninger
tilbod, kunde synes påkrævet hele denne anormale tilstand i det
ekonomiske liv i årene 1872—74 var nu igjen begyndt at give plads
for roligere forhold. I tiden fra modet i Olten og indtil den hösten
1877 foretagne folkeafstemning var sagen i alle sine enkeltheder hleven
undergivet en omhyggelig og i det hele påskjönnelsesværdig liden
skahsfri dröftelse. Betænkelighederne havde fået komme til orde, og
man skjulte ikke mere for sig selv vanskelighederne ved at få istand
bragt en fælleslov, som hverken på den ene side blev så übestemt i
sine forskrifter, at alting overlodes til lokalautoriteternes forgodtbefin
dende, eller som på den anden side ved sin indgåen i enkelthederne
krænkede de berettigede krav, som den kantonale autonomi og in
dustrigrenenes egen mangeartethed måtte stille. På selve lovens redak
tion havde denne afkj ölede betragtningsmåde, hvorom det folkelige
votum af 21de oktober 1877 har et nmiskjendeligt vidnesbyrd, sikkerlig
övet en indflydelse, der neppe kan have været andet end heldig.
Her skal nu forelöbig lovens ekonomi i korthed angives. Idet
den som fabrik definerer »enhver anstalt, hvor samtidigen og rcgel
mæssigen en flerhed af arbejdere sysselsættes udenfor sine hjem og
i lukkede rum», samt i tvivlstilfælde henskyder anvendelsen af denne
definition under vedkommende kantonalregjerings indstilling og under
forbundsregjeringens överste afgjörclse, begynder den med i art. 2
og 3 at fastslå fabrikherrens almindelige forpligtelse til at træffe de
foranstaltninger, som på den bedst mulige måde kunne sikre arbej
dernes helbred og liv, såvel med hensyn til fabriklokalernes’rumme
lighed, luftvexling og belysning som med hensyn til forebyggelse af
ulykker ved maskinerne. För anlægget af kantonalregjeringen er ud
trykkelig godkjendt som svarende til alle rimelige fordringer i disse
henseender, må det ikke sættes i drift. Hvad dernæst denne drift
angår, da forskriver loven (art. 6—10) et antal ordensregler. For
hvert anlæg skal fabrikherren udfærdige et af kantonalregjeringen
prövet og såfremt det ikke indeholder noget, der strider mod lo
vene godkjendt arhejderrcglemcnt. De mulkter, hvorom et sådant
reglement måtte indeholde bestemmelser, kunne aldrig overstige halv
delen af en dagsion, og deres belöh skal altid anvendes til arbejdernes
bedste, navnlig til hjælpekasser. Hvad loven her foreskriver om
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
