Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. BÆTZMANN.
politiske partihensyn har kunnet virke på et sådant felt, i sine er
faringer må få en særlig værdifuld, næsten paradigmatisk karakter.
111.
Den under 29de mai 1874 vedtagne nye forbundsforfatning, hvis
tendents i det hele taget havde været at styrke centralautoriteten, havde
i sin 34te artikel bemyndiget forbundet til at vedtage fælleslove »med
hensyn til börns arbejde i fabriker, angående varigheden af det arbejde,
som i disse kunde pålægges voxne, såvelsom med hensyn til den be
skyttelse, der måtte blive at yde arbejderne mod industriel virksomhed,
der medförte fare for helbred eller liv». Indtil da var det allene i de
nordostlige, op til Tyskland stedende kantoner, at autoriteterne over
hovedet havde anseet det for berettiget og nödvendigt, at öve sin lo
kale lovgivende eller administrative myndighed overfor fabrikvæsenet,
og selv her havde man på de fleste steder væsentlig ladet det bero med
bestemmelser angående börn, sigtende til at betrygge opfyldelsen af
disses skolepligt. Först i 1864 havde man i Glams fået en kanton al
lov, der også berörte voxnes arbejde, for dette fastsatte en normalarbejds
tid af tolv timer, forbod nattearbejde og med hensyn til fodende kvin
der foreskrev en periode af tilsammen sex uger för og efter deres ned
komst, i hvilken adgangen til fabrikarbejde skulde være dem uegtet.
lövrigt var der i de nærmest fölgende år bleven arbejdet for at skaffe
det herved givne exempel en vidererækkende efterligning, og i 1873
lykkedes det omsider den schweizerske central-arbejderforening ved et
i Olten afholdt mode at istandbringe et kompromis, der fastslog de
principer, som senere skulde komme til at finde sit udtryk i fabrikloven
af 1877. Det var desuagtet nær ved, at forsöget i sidste öjeblik havde
strandet. Ved den almindelige folkeafstemning, som fabrikloven, efter
at være vedtaget af forbundskamrene i Bcrn, den 21te oktober 1877
gjennemgik, sejrede den kun med en kneben majoritet af 181,204 imod
170,857 stemmer, og i flere af de egentlige fabrikkantoner havde den
endog en majoritet af stemmer mod sig. Forklaringen af den stands
ning, der således var indtrådt i en bevægelse, som få år i forvejen
syntes båret frem af en stærk opinion, behöver ikke at söges fjernt borte.
Den feberagtige virksomhed, som i de nærmeste år efter den fransk
tyske krigs ødelæggelser også havde fortplantet sig til Schweiz’s fabrik
industri, som havde bragt modsætningerne mellem kapitalens og arbej-
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
