Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D;R OTTO SPERLINGS SELVBIOGRAFI.
Sehested og Korfits Ulfeldt på forskellige gesandtskabsrejser. Men
det viste sig snart, at Sperlings skæbne var knyttet til Ulfeldts; da
dennes indflydelse sank, blev også hans stilling vaklende, og da den
store afgørende begivenhed i Ulfeldts liv var indtrådt ved Dinas og
Walters proces og hans flugt fra sit fædreland, forlod også Sperling
Danmark og bosatte sig först i Amsterdam og senere i Hamborg.
Men med den troskab og hengivenhed for sin tidligere beskytter og
hans familie, som selvbiografien bærer så smukt vidne om, vedblev
han at stå i forbindelse med den ulykkelige slægt, og fölgen blev,
at dennes ruin også ramte og knuste ham. Hans ophold i-Hamborg
sikrede ham ikke; det lykkedes 1664, da Korfits Ulfeldt var död og
Leonora Kristina sad fangen på Kobenhavns slot, den danske regering
ved list at få ham i sin magt. Han blev fört til Kobenhavn og inde
spærret i Blåtårn, hvor ban efter forhor og dom sad fangen, indtil
döden befriede ham i året 1681, 79 år gammel.
Der er det gode ved Sperlings selvbiografi, at skönt den ligesom
»Jammersmindet» skylder fangenskabet i Blåtårn sin oprindelse, er
ingen af de forskellige perioder i hans bevægede liv bleven stifmo
derlig behandlet. Med en sjælden stærk hukommelse formår forfat
teren at sætte os ind i de forskellige gennemlevede situationer; man
kan fölge ham såvel på hans udenlandsrejser som i hans daglige liv
i Norge og Danmark. Vi se Sperling i Rubens’ atelier i Antwerpen,
hvor mesteren, når eleverne havde gjort malerierne så godt som
færdige, »perfeetiouerte alt med strög og farver», hvorpå de gik for
Rubens’ værk, vi træffe ham på rejserne over Norges fjælde, uden
beundring for den mægtige natur, men samlende på planter og mine
ralier, vi mode videnskabsmanden og lægen som parthaver i et ka
perskib under Kristjan den IV:s sidste krig med Sverig, vi föres
ind i hjemmene hos adelige, gejstlige og borgerlige og blive vidner
til de dagligdags vaner og skikke, til tidens smålighed og intriger
og til karakteren af dens gudsfrygt. Der er meget i alt dette, som
minder om Johan Monrads selvbiografi; heller ikke kærlighedshisto
rien mangler, frieriet til Margrethe Schwendi, fortalt detailleret og
morsomt, men dog på den måde, som en gammel mand fortæller sligt
til sine börn. \
Sammenlignet med Johan Monrads fortælling er Sperlings selv
biografi dog rigere i kulturhistorisk og personalhistorisk henseende.
Også på et andet punkt står den over førstnævnte skrift i interesse,
idet den mere bringer os i beröring med tidens store begivenheder
og ledende personligheder på grund af den rolle, som Korfits Ulfeldt
og Leonora Kristina spille i den. Her er det især skildringen af Ul
feldts rokkede anseelse i slutningen af Kristjan den IV:s regering,
som har politisk-historisk betydning. Det er den ulfeldtske kredses
opfattelse, til dels vel, som udgiveren bemærker, Korfits Ulfeldts
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
