Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. BÆTZMANN.
hele vistnok giver et ganske korrekt udtryk for den ånd, i hvilken han
og hans kolleger opfatte sit hverv, ved den ytring, at »det måske er
ved at påpege og stötte de bestræbelser, som i fabrikerne udfoldes til
fremme af arbejdernes velvære, at det bedst vil lykkes at opnå den
störste sum af forbedringer; thi de gode exemplers smitte er uimod
ståelig; der er på alle kanter et forråd af god vilje, som er stort nok
til at styrke solidaritetens bånd i arbejdet og til at gjöre opfyldelsen
af de gjensidige pligter, som denne solidaritet pålægger, lette». End
skjönt der, ytrer han på et andet sted, undertiden her handledes om
minutiöse foranstaltninger til beskyttelse mod farer, som man gjennem
lange tider havde trodset, viser alverden sig dog ivrig for at gjöre alt,
hvad som er nödvendigt til at betrygge arbejdernes sikkerhed. Sin med
hensyn til de tvende her omhandlede lovartikler meget detailleredc
beretning indleder inspektören i det tredje distrikt med den udtalelse,
at, »hvad fabrikrummenes beskaffenhed angår, er der en mærkelig for
bedring at nævne. Yel er der ikke bleven rådet bod på lokalernes
tidt nok påankede ringe höjde. Men de med sop, mose, stöv og sod
tapetserede vægge, som man för så ofte traf på, især i maskinbroderi
erne, blive sjeldnere og sjeldnere. Man begynder at ofre större opmærk
somhed på renholdelse og hvidtning af tag og vægge. Den indsigt
begynder at bryde sig vej, at der i lyse lokaler lader sig arbejde bedre
og fordelagtigere, og at udgifterne ved renholdelse opvejes, ved hvad
man sparer på den kunstige belysning, ved bedre og omhyggeligere
arbejde, ikke at tale om arbejdernes större velbefindende». Det var i
dette distrikt, at en privatmand Philip Imbach i Basel, stillede det
pengebelöb til fabrikinspektorernes rådighed, der satte dem istand til
ved den store schweizerske udstilling i Ziirich i 1882 at fremlægge en
prövesamling af allehånde indretninger til forebyggelse af ulykkestil
fælde i fabriker, hvorved vi, tilföjer inspektören, »principielt alene ud
stillede sådanne indretninger, der erfaringsmæssig havde vist sig hen
sigtssvarende, praktiske og gode, medens alt det blev udelukket, som
vel på papiret synes nok så vakkert og interessant, og som i bagvær
kerne ofte optager en anseelig plads, men som vi ikke med fuld over
bevisning kunde anbefale som praktisk». Senere blev samlingen, der
på ZUricherudstillingen vakte megen og fortjent opmærksomhed, skjæn
ket til industrimuseet i Wintcrthur, og et af fabrikinapcktörcn udar
bejdet, med afbildninger forsynet lidet skrift til popularisering af dens
lærdomme har fået en betydelig udbredelse. Kantonalregjeringen i
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
