- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1886 /
101

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN SCHWEIZERSKE FABRIKARBBJDER-LOVGIVNING OG DENS RESULTATER.
Zlirich fremhæver udtrykkelig, at istandbringelsen af denne lille samling
og de oplysninger, som fabrikinspektören knyttede til den, bar bidra
get meget til den frivillighed, hvormed fabrikberrerne i den sidste tid
have skredet til at træffe nye og fuldstændigere sikkerhedsforanstalt
ninger i arbejdernes interesse.
Både i fabrikinspektorernes og i kantonalregjeringernes indberet
ninger kunde der endnn være mangt og meget at hente til belysning af,
hvor ihærdigt og heldigt der, under den nye fabriklovgivnings auspicier,
er bleven arbejdet på i de forskjelligste retninger at forbedre den
schweizerske industris og de schweizerske arbejderes vilkår. Så fristende
det end kunde være, også at gå nærmere ind herpå, skulle vi dog ikke
denne gang gjöre det, da det jo vilde före os langt ud over grændsernc
for en fremstilling, der alene havde de ved lovgivningens ikrafttræden
umiddelbart indvundne erfaringer til gjenstand.
De forskjellige træk i disse erfaringer have vi sögt at udrede, så
godt det lader sig gjöre. Vil man samle dem i en eneste, det hele om
fattende konklusion, idet man stiller spørgsmålet om, hvorvidt et exem
pel som det af den nyere schweizerske lovgivning tilbudte opfordrer
til eller advarer mod efterligning?
Lad os, inden vi overlade det til læserne selv at besvare dette
spörgsmål, få lov til her at gjentage og give en almindeligere bære
vidde til det forbehold, som vi ovenfor knyttede til vor omtale af den
enkelte bestemmelse om normalarbejdstiden og til vor anerkjendelse af
de gunstige virkninger i moralsk henseende, som umiskjendeligt havde
ledsaget denne bestemmelse. Det gjælder at være på sin post og ikke
tillægge lovreglernes indflydelse en overdreven vægt. Kausalforholdet
mellem loven og livet er ingenlunde altid klart. Og ved loven selv
gjælder det jo ofte mindre dens »hvad», end dens »hvorledes».
Vi have i det foregående noksom været vidne til den lempe, hvor
med man har ladet de tvende schweizerske love træde i kraft, den for
sigtighed overfor bestående forhold, som man i et stærkere centralise
ret og med en mere bureaukratisk opövet administration udrustet sam
fund kanske vilde have været mindre redebon til at lægge for dagen.
Og vi have tillige peget på, hvorledes denne lovndövelsens hensyns
fulde indgriben skede på et godt forberedt felt, hvor frivilligheden
allerede havde grundfæstet de solidaritetens ideer, som det blev lovens
opgave at sanktionere.
101

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:23:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1886/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free