Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk tidskrift. tBB6. 11
KRISTOFFER NYROP, ROMANSKE MOSAIKER.
højtideligt og alvorligt noget, et fejlagtigt begreb om det livlig skrevne og
let læselige arbejdes karakter. Naturligvis er det ikke vanskeligt at se,
at forfatteren netop ved at betitle det således har villet antyde, at det
ikke er nogen lærd afhandling eller en samling af sådanne, derimod en
række lösere sammenknyttede, populære billeder fra det romanske Evropa;
men han har ikke været rigtig heldig i valget af etikette.
Det af de to romanske lande, som forf. har mest og mærkeligst at
fortælle om, er det i nogle retninger overciviliserede, i andre retninger
halvt barbariske Rumænien, der jo i de senere år er blevet oftere omtalt
i vore dagblade, dels på grund af dronning Elisabeths litterære virk
somhed, dels i anledning af den rumænske hærs tapre bedrifter i den
sidste russisk-tyrkiske krig, dels som fölge af den særegne form, jöde
spörgsmålet har antaget i dette land (just den nyeste tid har föjet et
kapitel hertil). Meget har man imidlertid ikke vidst her i norden om
det nybagte kongerige, og en skildring af dets ejendommelige kultur
fænomener som undertiden have lidt nok med kultur at göre må
derfor kaldes særdeles velkommen.
Fremstillingen er i begyndelsen formet som rejsebeskrivelse; man
körer med forf. lige ind i »medias res», uden nogen vidtløftig indled
ning flyttes man lige til jærnbanestationen i Bukarest med ankomstens
karakteristiske genvordigheder. Men senere hen forlades denne form,
og skildringen af samfundsforhold og litterære tilstande veksler med
kortere historiske, sagnhistoriske o. lign. afsnit, som ikke blot kunne
have interesse for det store publikum, men også for folk af faget, uden
at der dog i mindste måde kan tales om overlæsselse med lærde detail
ler, Lige så betydelige og mangesidige forfatterens kundskaber ere,
lige så frisk og livfuld er hans opfattelse og lige så naturlig og flydende
hans stil. Med hvilken varme han omfatter sit æmne, ses navnlig af
hans udtalelser om Rumænernes folkepoesi, hvor han måske endda går
lidt for vidt i sin begejstring. Skulde det ikke være en smule vel
stærkt sagt, at den rumænske folkedigtning er skön som ingen anden
evropæisk nations? Den spanske f. eks. som i parenthes bemærket
har meget mere i sig end spansk fornemhed kan dog vist i det
mindste stilles ved siden af den. At Rumænerne imidlertid uden spørgs
mål ere et digteriskt begavet folk, derom får man et begreb ved de
oversættelser, som forf. meddeler, mindst ved de metriske, der bære
svare synder til skue.
Også afsnittet om Provence begynder som rejseskildring, men er
hovedsagelig en fremstilling af det provencalske målstræv i vore dage
og nutidstrubadurernes digtning, med inflettede »folkloristiske» exkurser,
hvori Københavnere blandt andet ville finde et morsomt eksempel på,
hvilke resultater den sammenlignende sagnforskning kan komme til,
idet en anekdote, som fortælles om en bekendt københavnsk original i
dette århundrede, dér optræder i sydfransk dragt (s. 199 f.). Af nogle
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
