Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHR. H. BRASCH, GRIEFENEELUS KÆRLIGHEU.
havde siden Henrik lV:s tid vaklct imellem de to religionshckendelser,
skönt det huguenottiskc element var blevet styrket ved indgiftning af
fremmede reformerte prinsesser i slægten. Til disse hörte Charlotte
Amélies moder, en prinsesse af Hcssen-Kassel; men hendes fader, der
oprindelig var huguenot, gik i hendes 18:de år over til den katolske
tro, og dette frafald gav anledning til bitter uenighed og hæftige
scener indenfor familien. Fader og moder, forældre og born kom til
at stå skarpt overfor hinanden, og de her omtalte optegnelser af dat
teren, som forblev den reformerte lære hengiven, bære vidne om en
hæftig konfessionel lidenskabelighed overfor dem af hendes nærmeste,
som ikke havde hendes tro. Trods den historisk-psykologiskc interesse,
der således knytter sig til skriftet, måtte dette dog for danske læsere,
som fik det i hænde, frembyde en skuffelse. Man havde nemlig grund
til at vente sig noget særlig oplysende af det også for danske læsere;
ti prinsessen af Tarent havde i omtrent 8 år opholdt sig i Danmark
som hofdame hos sin slægtning og navne, Christian Y:s dronning
Charlotte Amalie, idet denne i året 1672 havde taget hende til sig
under hendes ulykkelige familieforhold og havde beholdt hende hos
sig, indtil hun i året 1680 ægtede enkemanden grev Anton af Alten
burg. Man kunde nu vente at se hende omtale, hvad hun havde været
vidne til i disse år, og særlig at få oplysning om de forhold og be
givenheder, hun selv var blevet inddraget i. Der havde jo nemlig
været tale om en ægteskabs-forbindelse mellem hende og Griffenfeld,
man havde sysselsat sig dermed ikke alene i Danmark, men også i
Frankrig, både ved Ludvig XlV:s hof og i adelige kredse, og man havde
senere ment, at den påtænkte forbindelse havde været en vigtig faktor
i rigskanslerens sørgelige skæbne. Man måtte derfor lukke bogen op
med en vis begærlighed, men en dansk læsers önsker bleve ikke op
fyldte. Man fik vel noget at vide om det sidste år, hun tilbragte ved
det danske hof; hun gav således en sympatetisk skildring af den
danske prinsesse Ulrikkc Elconorc, Karl XI af Sveriges hustru, hun
fortalte en del om dronning Charlotte Amalie og om den bekendte
overjægermester Yincents Joachim Halm, men om de syv förste år,
deriblandt om de år, i hvilke hendes og Griffenfelds navne vare bievne
satte i forbindelse med hinanden, herskede der en fuldstændig tavshed,
og tavsheden föltes som vel overvejet; ti avtobiografien var skrevet
for hendes sön, og for ham var det nok at höre det enkelte udbrud,
at hun ved sin ankomst til Köbcnhavn fölte sig mere som död end
som levende trods den hæder, hun modtoges med, en forudanelse, som
hun tilføjer, af det ondt, hun skulde döje ved dette hof nogle år
senere.
Under disse omstændigheder har det været en noget vovet tanke
af pastor Brasch, fordelagtig bekendt i literaturen som forfatter af den
værdifulde skildring af herregården og det senere adelige kloster
245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
