Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIA SOLTER.
menneskets sön end Guds sön, men hos ingen forfatter udenfor det nye
testamente finde vi hans moral, hans lære om pligtopfyldclse og selv
fornægtelse stærkere betonet end i hendes værker. Det er betegnende,
og jeg tror enestående i romanforfatteres erfaring, at hendes værker
ere bievne behandlede af andre forfattere som textböger, og der er
udkommet böger under titel af »Vise, vittige og inderlige ord af
George Eliots værker», »Ethiken i George Eliots værker», »George Eliots
moralske indflydelse» o. s. v.
Hun sluttede sig i det ydre aldrig til nogen sekt eller noget
system, hun måtte vokse sin egen vækst; men det var hendes kunstner
naturs hemmelighed, at hun med den nærværende stemnings hele liv
og sandhed kunde skildre tilbagelagte stadier i sin udvikling. Derved
O O O o
fik hendes böger indgang og indflydelse hos læsere af de allcr for
skelligste anskuelser eller udviklingstrin. »Det bliver mere og mere
min overbevisning, at vi kunne måle sand og moralsk og intellektuel
dannelse ved forståelse af og ærbødighed for alle tankens og foleisens
O O O
former, som have indflydelse på menneskehedens store masser, af al
ufordragelighed er den, som kalder sig filosofisk, mig den mest forhadte.»
Og et andet sted siger hun: »Overensstemmelse i tanken (agreements
between intellects) synes uopnåelig, vi må söge det eneste universelle
foreningsbånd i foleisens sandhed.»
Det var först da hendes fader var död 1849, og efter at hun havde
tilbragt et årstid i Schweiz, at hun begyndte at skrive litterære og
filosofiske artikler til Westminster Review, der begyndte sin nye series
1851, og hvis medredaktör hun blev. Hun boede halvandet års tid hos
redaktören Mr Chapraan i London, hvad der blev et vendepunkt i
hendes liv, ti her var det, at hun blev bekendt med G. 11. Lewes,
Goethes biograf.
At hendes forening med ham ikke fik den »sociale sanktion», er
bekendt nok, skönt det turde være mindre bekendt, at det var lovenes
og ikke deres skyld. Lewes har udtalt, at den sociale sanktion altid
var önskelig, og George Eliot siger i et brev til Mrs Bray: »Bånd, som
med lethed kan löses, hverken önsker jeg eller kunde jeg i gerning leve
for; kvinder, som kunne tilfredsstilles med den slags bånd, handle ikke
som jeg har gjort.» Hun billigede aldrig »at bryde bånd, der enten
vare nedarvede eller frivillig påtagne, fordi de ophörte at være behage
lige» og hun hævdede »alle nærmere forbindelsers hellighed, især den
nærmestes». Men der er tilfælde, hvor den sociale sanktion ikke kan
294
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
