Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEORGE ELIOTS ETHISKE BETYDNING.
erholdes. Lewes var bundet til et fruentimmer, hvis utroskab ban én
gang havde tilgivet efter at have indledet proces imod hende, og da
hun anden gang syndede imod ham, forbod loven ham, fordi han én
gang havde tilgivet hende, atter at söge skilsmisse. Spørgsmålet blev
altså, om de derfor skulde nægte sig »den höjoste velsignelse, livet kan
yde, den fuldkomne kærlighed og deltagelse, som stimulere beslægtede
sjæle til sund virksomhed?» Lewes havde, da han lærte Miss Evans
at kende, i to år ikke levet med den kvinde, som for loven var hans
hustru, men som for hans moralske bevidsthed var död. Hans tre
sönncr fandt hos Mary Ann moderlig ömhed, hun arbejdede med deres
fader ikke alene for deres, men for deres uværdige moders underhold,
plejede dem i sygdomstilfælde og gjorde dem til sine arvinger.
Det var först tre år, efter at de havde indgået denne forening,
som varede til Lewes’ död, at Mary Ann blev George Eliot at hun
under dette navn udgav sin förste bog; og det er uden tvivl sandt,
som hun siger i tilegnelsen til Mr Lewes, hvem hun kalder sin kære
ægtefælle, at hendes böger »aldrig vilde være blevet skrevne uden
den lykke, som hans kærlighed bragte hendes liv», ti mere end de fleste
trængte hun til den stötte, som andres bifald og opmuntringer yder.
De havde opholdt sig otte måneder i Tyskland, hvor de havde
gjort Strauss’ personlige bekendtskab, og hvor Mary Ann lad os,
som hun önskede det, kalde hende Mrs Lewes begyndte at oversætte
Spinoza, hvad hun senere fuldförte, skönt denne oversættelse ikke er
udkommen; og det var i Berlin, at hun læste sit förste forsög som
romanforfatterinde höjt for Mr Lewes; men det var först 1857, at hun
i en alder af 38 år udgav »Scener af præstelivet».
Hun er en af de sjældne forfattere, som komme fuldbårne for
publikum og straks indtage den plads i literaturen, som de siden hævde.
Denne förste bog indeholdt under den fælles titel »Scener af præstelivet»
tre fortællinger, der straks var noget fuldendt i sit slags. Hensigten
var at fremstille gejstlighedens virkelige liv på landet fem og tyve år
tilbage, fra et menneskeligt, ikke thcologisk standpunkt, at göre, hvad
der ikke var forsögt, siden Goldsmith skrev »Vikaren i Wakefield,»
nemlig at skildre gejstligheden som »enhver anden klasse med den
humor, de sorger og bekymringer, som er alle menneskers lod».
Disse fortællinger vakte straks opmærksomhed, hvad der jo ikke er
så ganske let at opnå i nutidens syndflod af forfatterskab; man undrede
sig over, hvem denne forfatter kunde være, der viste sig jævnbyrdig
295
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
