Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIA SOLTER.
De, som have læst »Adam Bede», ville erindre, at Arthur Doni
thorne, Hcttys forforer, ikke var nogen lastefuld eller slet ung mand;
tværtimod: han har mange gode egenskaber, der göre ham i alminde
lighed godt lidt, og det er hans hensigt at göre sig både sine ligc
mænds og undergivnes hengivenhed værdig ved i enhver henseende at
opfylde sine pligter. Hans store fejl er letsindighed; når fristelsen kom
mer, mangler han kraft til at vælge det rette, fordi det er ret, til at
sky det onde, fordi det er ondt. Det er det, forfatterinden fordrer.
Vi skulle beregne fölgerne af et öjebliks syndige tilfredsstillelse. Den
unge squire gjorde ikke denne beregning og spredte derfor sorg og
elendighed om sig og beredte sig selv bitter anger.
Den skønneste scene i hele bogen er måske den, hvori Arthur og
Adam mödes, efter at alt er forbi med Hetty. Den strængc pligt
opfyldelse og den lette selvtilfredsstillelse stå pludselig ansigt til ansigt;
men sorgens dybe mærker i bægges træk gör dem gensidig overbærende.
Ved dette möde sænker bevidstheden om, at gjort gærning ikke kan
göres ugjort, sig dybere i Arthurs sjæl. »Måske har Du aldrig i dit liv
gjort noget, som Du bittert måtte fortryde. Adam, hvis Du havde, så vilde
Du være mere ædelmodig. Du vilde da vide, at det er værre for mig
end for Dig .... Har jeg da ikke elsket hende? Så jeg hende ikke
igår og skal jeg ikke bære tanken om hende med mig lige så vel som
Du? Tror Du ikke, Du vilde lide mere, om Du havde gjort uret?»
»Hvorledes havde hun det, da De forlod hende?»
»Forlang det ikke at vide af mig» sagde Arthur »jeg synes under
tiden, jeg må blive gal af at tænke på, hvorledes hun så ud, og på, hvad
hun sagde til mig og at jeg så ikke kunde få fuld benådning, at
jeg ikke kunde frelse hende fra at blive deporteret, at jeg ikke kan
göre noget for hende i de mange år. Og hun kan dö derude og aldrig
mere linde tröst.»
Men det er ikke alene Arthur, der under dette möde kommer til
syndserkendelse. Adam siger; »Jeg er hård, jeg var hård imod fader,
da han gjorde uret, jeg har været noget hård imod alle undtagen hende
hendes lidelser gik mig så nær, og jeg syntes, at de alle vare så
hårde mod hende, at jeg lovede mig selv aldrig mere at være hård mod
nogen. Men fordi jeg har fölt så meget for hende, er jeg måske bleven
uretfærdig mod Dem. Jeg ved, hvad det vil sige at angre for sent.
Jeg fölte först, jeg havde været for hård imod fader, da vi havde mistet
ham. Jeg har ingen ret til at være hård mod nogen, som har gjort
298
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
