Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIA SOLTER.
og komme hjem i oktober 1867. Digtet var dog vokset i Tyskland og
blev færdigt i april 1868. Det er et billede af bebudelsen, der har
bragt forfatterinden på tanken om »Ziguenerne». Æmnet blev for hende
»et symbol på den rolle, som nedarvede forhold i videste betydning
spille i menneskehedens skæbne, og på den kendsgerning, at hvad vi
kalde pligt, ganske hidrörer fra disse forhold». Det bliver således indi
videts pligt at ofre sig for det heles vel. Hun behövede raceforskel,
for at forsagelsen af ægteskab kunde blive nødvendig, og henlagde
derfor handlingen i sit digt til Spanien på den tid, Maurerne begyndte
at bukke under. Da var Ziguenerne stedte under sådanne forhold,
at hun kunde vælge sin heltinde mellem dem. Vel vare de allerede
foragtede, men endnu ikke ganske foragtelige. Zarka, deres hövding,
er en helt og maurerkongens allierede, som til belønning for hans
tjænester har givet ham land i Afrika.
Fedalma, hans eneste barn, er i krigstumlen kommet i kristnes
hænder, er opdraget af en hertugelig familie, hvis arving Don Silva
önsker at ægte hende, og som hun elsker af hele sin sjæl. Da kommer
faderen og gör krav på hende og foreholder hende, at det er hendes
pligt at fölge ham og blive sit folks frelser. Hun kæmper kampen ud
mellem tilbøjelighed og pligt og svarer ham: »Fader, dit barn er rede!
Jeg går, viet til mit folks skæbne.» Zarka: »Viet til en krone.
Vort folks fattige lod vil vi görc kongelig, give dem et land, et hjem,
mindesmærker, som de skal ære kom min dronning!» Fedalma
»Vent fader min ring endnu et kys. Farvel! o kærlighed, du
var min krone, enhver anden krone er kun torne for stakkels Fedalma!»
Hvor er hun dejlig dette »lysets barn»! Hun vælger pligtens vej.
Ikke så Don Silva. 1 sin lidenskab for hende bliver han forræder mod
sin pligt, og da han ser, at dette fald fra ærens vej har skilt ham fra
hende med en dybere klöft, end tid og rum og raceforskel kunde görc,
så dræber han i sin vilde fortvivlelse Zarka i hans sejers stoiteste öjc
blik. Med alle ridderskabets bedste egenskaber mangler Don Silva den
sande heltekraft, som overvinder sig selv.
Dog selv ham kunne vi ikke foragte eller vende os bort fra uden
håb om, at hans bedre jeg vil rejse sig lutret gennem anger og bod.
Sonderknust af skam drager han som pilgrim til Rom for i fölge tidens
tænkemåde ved bod at tilbagevinde også sit jordiske borgerskab. I hele
forfatterindens lange personliste er der kun to håblöse skabninger, Tito
Melerne, som alt er omtalt og Rosamond, en af hovedpersonerne i
304
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
