Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEORGE ELIOTS ETHISKE BETYDNING.
bringe ham tab. Vi må derfor ære ham endog fuldt så meget som
helten i bogen, Felix; ti for ham er det rette et instinkt, det koster ham
næppe kamp at vælge det. Der kan for ham ikke være to meninger
om en ting; enten er man en ærlig mand, eller man er en kæltring.
Derfor forbyder han sin moder at sælge patentmedicinen, som har
betalt sig så godt; derfor stiller han sig i spidsen for folkeoplöbet, da
han ser, at han derved kan redde menneskeliv, skönt han ved, at fölgen
vil blive domfældelse og fængsel for ham selv. Det er Felix, som siger
til Esther, som han elsker, men hvis fejl han indser må blive hæmmende
for hans liv, hvis hun ikke kan aflægge dem: »Jeg gad vide, om viden
skaben nogensinde vil kunne beregne den magt, som en skön kvinde,
hvis sjæl er lige så ædel, som hendes ansigt er skönt, vilde have, når
hun fik en mands lidenskab for hende til at strømme i samme ström
som alle hans livs store formål». Således opdrager han hende fra
tankelös forfængelighed til selvfornægtelse, og da hun får valget mellem
ham og rigdom, vælger hun ham.
George Eliots frierscener ere altid ejendommelige og lader os
altid fole dette öjebliks alvorsfulde betydning.
Det er interessant at se af forfatterindens efterladte optegnelser,
hvor samvittighedsfuld hun selv var i småt som i stort. Således omtaler
hun det et sted som sin pligt at görc manuskriptet så tydeligt som
muligt, for at forlæggeren ikke skal have unödig udgift og tidsspilde på
grund af hendes sködeslöshed. Således også den omhyggelighed, hvor
med hun sögte oplysninger om mange ting, for at der ikke i de
mindste detailler skulde være nogen faktisk umulighed eller usandsyn
lighed. Idet hun beder Mr. Blackwood, sin forlægger, om en saglig
oplysning, skriver hun: »Man kan med sin bedste stræben ikke være
fuldkommen nöjagtig, men man bör stræbe at være det» og andetsteds
»I forfatterskab anser jeg sjuskeri for en dödssynd».
I eftersommeren 1865 havde hun gjort en tur til Normandiet og
Bretagne. Efter nu at være blevet færdig med Felix Holt, rejste hun
i juni 1866 til Holland og Belgien for at vinde nye kræfter. Efter at
være hjemkommen i efteråret, tog hun på ny fat på »Zigucncre», men
besluttede at give den en anden skikkelse. Imidlertid gjorde Lcwcs’
helbred det nödvendigt for dem endnu för årets udgang at forlade
England. De rejste over Paris til Spanien, hvor de tilbragte hen ved
tre måneder. Så begyndte hun på »Ziguencre» som et digt; men alle
rede i slutningen af juli er de atter på rejser, denne gang til Dresden
303
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
