Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIA SOLTER.
nerne i »Daniel Deronda» og for så vidt heltinden, som hovedinteressen
unægtelig dvæler ved hende mere end ved Daniel Deronda, der måske
O O
er forfatterindens mindst heldige karakter. Mere interesse får man for
Mordecai, en enthusiastisk jöde, som drömmer om sit folks genop
rettede nationalitet; men fordi han indser, han ikke kan leve længe,
udser han Deronda til at bære hans planer ud i livet. Med hensyn
til dette moment i fortællingen skriver forfatterinden: »Ikke alene mod
Joderne, men mod alle orientalske folk, med hvem vi engelske komme
i beröring, vise vi en arrogance og foragt, som er blevet vor nation
til skam. Der er intet, jeg hellere vilde göre end, hvis det var muligt,
at vække mænds og kvinders forestilling om disse racers menneskelige
krav på os som deres medmennesker, hvor meget vi end afvige fra
dem i tro og skikke». Altså atter om pligterne minder dette værk, om
pligterne mod vore medmennesker, hvad enten de erc os uær eller
fjærn, beslægtede eller übeslægtedc. Men forfatterindens hovedæmne,
det store enten-eller for den enkelte, kommer også her i forgrunden,
og i så henseende er Gwendolen hovedpersonen.
Dette store, forkælede barn, udrustet med alle de egenskaber, som
gör lykke i verden, men også med den egoisme, som er en ganske
naturlig fölge af den opdragelse, hun har fået, ligner i så henseende
Rosamond, kun er hun ikke altid så korrekt i sin optræden. Men forud
for Rosamond har hun samvittighed, hun vil det rette, og hun mangler
ikke fölelse; derfor lider hun så meget, efter at hun i det afgörende
vendepunkt i sit liv har valgt det urette har ægtet Grandcourt,
skönt hun ved og erkender, at en anden kvinde har krav på ham.
Men denne lidelse bliver hende en skole, hvor hun lærer at se egen
kærlig verdsligheds hele afskyelighed, og hvorved hendes genfödelse
sker. Vi få til sidst Gwendolen kær, men vi kan aldrig få Rosa
mond kær.
Den sknpk, hvormed Gwendolen ser sin hemmelige tanke om hævn
og mord bragt ud i livet, skönt uden hendes forsætlige delagtighed, og
den anger, hvormed hun bebrejder sig denne hævntanke, som om hun
virkelig havde begået mord, var allerede tidligere blevet skildret i
Gilfils historie, hvor Tina med dolken i lommen iler til stævnemodet
og finder sin trolöse elsker död af et hjærteslag. Den voldsomme
sindsrystelse lagde hos hende spiren til en tidlig död, medens vi forlade
Gwendolen med udsigt til et langt liv, som »hun vil anse for en gæld
til afbetaling» og med mulighed »til at blive en af de ædleste kvinder».
308
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
