Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk tidskrift. 1886. 22
GEORGE ELIOTS ETHISKE BETYDNING.
I begge tilfælde er moralen jo dog, at vi end ikke må tænke ondt i
vore hjærter.
Salget af »Deronda» overgik alle hendes tidligere værkers, hun var
stadig publikums yndling. Den dygtighed, hvormed hun havde be
handlet det jödiske element, blev anerkendt af j ödiske autoriteter b
i og udenfor England. Således holdt overrabiner, doktor Hermann
Adler, et foredrag over Deronda for de jödiske arbejdere, og professor
Kaufmann, forstander for det jödiske seminarium i Buda-Pest, skrev et
»Forsög på at vurdere Deronda».
1 juni måned rejste Mr og Mrs Lewes til Schweiz, hvor de
opholdt sig tre måneder; og da de kom hjem, köbte de et hus i Surrey
hvortil de håbede at trække sig tilbage og ganske opgive London med
sin tåge. De flyttede der ud i maj 1877, men fandt, at der vilde være
for koldt om vinteren, så de beholdt »The Priory».
De levede et meget stille liv i Witley (Surrey); men blandt deres
naboer var Sir Henry Holland’s og Tennyson’s, hvem de omgikkes. Fol
deres helbreds skyld övede George Eliot og Lewes sig daglig i »lawn
tennis». I de sidste par år havde Lewes’ helbred ikke været godt, og efter
at de vare flyttede ind til London i efteråret 1878, blev han alvorlig syg;
dog havde lægen (Sir James Paget) ment, at faren var overstået, da
han »rolig hensov» den 28 november.
Den 23 samme måned var manuskriptet til »Theophrastus Such»
blevet sendt til forlæggeren; efter Lewes’ död skrev George Eliot
intet.
Theophrastus indeholder en snes essays, der gengive typiske mænd
og kvinder med finhed og indsigt. De ere skrevne til forskellige
o O D c?
tider, og i mange af dem genfinde vi den humor, som syntes for
svunden fra »Deronda», men som uagtet den dybe alvor, der er grund
tonen i alle hendes böger, dog i de fleste så hyppig fremkalder
læsernes smil.
Det er vist ikke for meget at hævde, at kvintessensen af hendes
mange bind er intet mindre, end hvad mesteren lærte for 2000 år siden:
»Overvind dig selv, gör mod andre, som du vil, man skal göre mod
dig». Hun lige som mesteren iklædte disse formaninger i parabler, og
vi trættes ikke ved gentagelsen af den samme lære. Formen er så
vekslende, skildringerne så sande og tiltalende, at interessen vedlige
holdes, selv hvor hendes fortællinger i 2—3 tykke bind udkom i
månedlige hæfter, som det gentagne gange var tilfældet.
O 7 O O O O
309
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
