Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c. lange, om sindsbevægelser.
noget nvæsenligt og ligegyldigt så dog i alt fald ikke hovedsagen.
Det er ikke på de punkter, at problemet skal angribes. Langt vigti
gere er efter hans mening alle de indre legemlige forandringer, som
ledsage sindsbevægelserne, forandringer i buden, i bjærtet, i muskler
og tarme. Men da vi jo ikke umiddelbart kunne iagttage, hvad der
foregår på disse steder, så bliver der for forskningen kun den ene
vej åben, ud fra det, der kan iagttages, at slutte sig til de indre
organers tilstand. Overfor et sådant arbejde vilde psykologernes i
almindelighed kun dilettantmæssige kendskab til fysiologien være
magtesløst, og man må derfor være prof. Lange taknemlig for, at ban
bar udfort det. Hans lille bog beriger vor viden med en række af
interessante iagttagelser, hvis værdi ikke blive ringere, selv om den
teori, som forf. baserer på sine undersögclser, sluttelig skulde vise
sig uholdbar. Inden jeg går over til en drøftelse af dette hoved
punkt, skal jeg nu i korthed give en fremstilling af skriftets indhold.
Straks i begyndelsen stöder forf. på vanskeligheder. Hvad er en
sindsbevægelse? Det vides åbenbart slet ikke; i det mindste ere
psykologerne ikke i stand til at angive en bestemt forskæl mellem
en fölelse og en sindsbevægelse eller affekt. Da man nu ikke ret
vel kan behandle et problem uden dog til dels at have afgrænset det
fra alle andre, så går forf. den praktiske og naturlige vej at udtage
nogle enkelte af alle vel kendte affekter til undersögelse. Sorg,
glæde, skræk, vrede, forlegenhed, spænding og skuffelse underkastes
en omhyggelig analyse, idet alle de karakteristiske træk fastslås for
hver enkelt af dem.
Dette afsnit er uden tvivl det interessanteste af den som belbed
så indholdsrige bog. Og selv den læser, for hvem forlis fysiologiske
undersøgelser måtte være for tunge, vil have förnöjelse af at göre sig
bekendt med disse klare og kækt, undertiden næsten drastisk, tegnede
skitser af de enkelte sindsbevægelser. Her er en fylde af værdifulde
iagttagelser og slutninger, hvorved vor indsigt i affekternes natur udvides
i en meget betydelig grad. Forf. benytter den fremgangsmåde, at ban
först opstiller sin antagelse angående de indre legemlige forandringers
natur og dernæst påviser, hvorledes alle iagttagelser så vel af ydre
legemlige bevægelser som af den sjælelige tilstand bekræfte antageisens
rigtighed. Til nærmere belysning ville vi eksempelvis i korte træk
gengive beskrivelsen af glæden. »Med glæden» skriver prof. Lange
»fölger en forböjelse af det vilkårlige bevægeapparats funktion samt
en udvidelse af de fine og de fineste blodkar.» Antage vi dette, så
forstå vi også alle glædens symptomer. Den forböjedc funktion af
de vilkårlige muskler og nerver gör, at den glade »föler sig let»,
således som det er tilfældet med enhver, hvis muskler ere kraftige
og ikke trætte. Han föler derfor trang til at röre sig; hornene hoppe,
danse, klappe i hænderne. Ansigtsmusklerne trække sig sammen;
326
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
