Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. LANGE, OM SINDSBEVÆGELSER.
den glades ansigt bliver rundt i modsætning til den sorgendes lange,
slappe, hængende træk. Han smiler og ler, og öjnene stråle, hvilket
alt finder en forklaring ved bestemte musklers sammentrækning. Ud
videlsen af de fine blodkar hos den glade medförer en foröget blod
tilströmning til huden; den glade foler sig varm, huden bliver
fyldigere, han svulmer af glæde. Er huden fin og gennemsigtig,
fremkalder den stærkere blodtilströmning en foröget rödme: den
unge pige blusser af glæde. Ved sine raske og livlige bevægelser
får den glade et ungdommeligt udseende, og dette er ikke et bedra
gerisk skin, ti den rigelige blodtilströmning til alle legemets organer
fremkalder en kraftig ernæringsvirksomhed, så at alle legemets dele
trives godt og bevares længe. »Den tilfredse, muntre er trivelig og
holder sig længe ung; at tykke folk ere joviale joviale folk ere
tykke, burde man snarere sige det er gået over i den almindelige
bevidsthed.»
Prof. Langes metode og stil er sikkert ikke tjænt med det
tarvelige og ufuldstændige billede, som jeg her har givet ved
et stærkt forkortet udtog af et enkelt afsnit; men den begrænsede
plads tillader ikke fyldigere gengivelse, og jeg må derfor endnu en
gang henvise læseren til originalen. Lige som glæden blive også de
andre ovenfor nævnte affekter behandlede, idet forf. over alt bestem
mer de forandringer i nerve- og muskelvirksomheden, der forklare de
sjælelige og ydre legemlige bevægelser. En enkelt kritisk bemærk
ning til dette parti af bogen kan jeg dog ikke afholde mig fra.
Under sin omtale af skrækken kalder forf. denne pludselig og ganske
umotiveret for frygt (s. 28). Men frygt og skræk er temmelig for
skællige affekter. Skrækken indtræder pludselig under påvirkning af
et ydre indtryk og fortager sig atter hurtig, når den da ikke har
været så stærk, at den efterlader en sygelig tilstand. Frygten derimod
kan vokse ganske umærkelig og være af næsten übegrænset varighed.
Man »bliver forskrækket», men man »nærer frygt». Frygten er psyko
logisk karakteriseret ved at være »en forestilling om noget übehageligt
og en spændt forventning om, at dette vil indtræde», medens det ejen
dommelige ved skrækken egenlig er, at den savner ethvert forestillings
indhold. Og er der således psykologisk set en bestemt forskæl på de to
sindsbevægelser, så må der også være en tilsvarende fysiologisk. Ingen
forandring; uden årsag;.
O O
At fölge forf. gennem hans fysiologiske betragtninger og over
vejelser vilde före os for vidt, jeg skal derfor indskrænke mig til at
fremstille det resultat, ved hvilket han sluttelig havner. Alle de indre
legemlige forandringer, der fremkalde sindsbevægelsernes ydre symp
tomer, kunne efter forfis mening om end ikke med fuldstændig sikkerhed
så dog med overvældende sandsynlighed föres tilbage til en enkelt
årsag, nemlig til forstyrrelser af forskællig art i det vasomotoriske
327
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
