Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NÅR ER THRONDHJEMS DOMKIRKE OPFORT?
Men det bestemte årstal kan beller ikke andet end lede tanken også
videre ud. Netop i den nævnte sommer eller böst var det jo, at ærke
biskop Konrad af Hocbstaden i Köln lagde grundstenen til den derværende
mægtige domkirke. Alligevel bar dette så vel som det, at i Frankrig
den gotiske arkitektur netop da befandt sig på sin blomstrings aller
højeste tinde, for Tbrondbjems domkirkes vedkommende meget min
dre at sige end spørgsmålet om, på hvilket udviklingstrin bygnings
kunsten på den tid befandt sig i England. Ti alt, hvad der moder os
ved Norges metropolitankirke, overbeviser os om, at det frem for alt
eller vel snarest alene er med dette ölands kirkebygninger, at den både
i sine ældre og yngre partier ej; nær beslægtet. Men også i England
blomstrede gotiken jo den gang, og der arbejdedes netop da ivrig på
fuldførelsen af bovedmindesmærket i den såkaldte »tidlig-engelske stil»,
kathedralen i Salisbury, hvis grundsten var bleven lagt 1220. Og denne
samme tidlige engelske gotik er det også, der bar givet långhusets
sideskibsmure i Tbrondbjem deres særlige præg og former.
I modsætning til enigheden om alderen af dette kirkens vestlige
parti bar der derimod været og er der endnu uenighed nok til stede,
såsnart der spörges om tiden for opførelsen af dens fem andre afsnit.
Imidlertid må det indrommes, at siden 1859, da det store og prægtige
plancbeværk udkom, hvilket den norske regering udgav med tegninger
af arkitekt H. E. Scbirmer og med tekst af professor P
. A. Muncb, har
uenigheden forholdsvis kun været lidet fremme i litteraturen. I det
nu afvigte år er kampen derimod ved fremkomsten af de ovenfor an
förte skrifter, navnlig ved det först nævnte: »Kristkirken i Nidaros» af
Herm. M. Scbirmer, atter kommen til udbrud, og det fra denne for
fatters side med en vis voldsomhed. Helt igennem er nemlig hr Schir
mers bog meget polemisk imod den i det nævnte plancbeværks tekst
fremsatte opfattelse af de forskellige aldersspörgsmål, og det er ingen
lunde på nogen hensynsfuld måde, at angrebene fremsættes. Disse ere
imidlertid meget mindre vendte imod forfatteren af hin tekst end imod
de to danske arkæologer professor N. L. Höyen og kammerråd G. F.
Lassen, eftersom det er disse, der have bragt den norske historiker ind
på en efter hr Schirmers mening aldeles forkastelig opfattelse.
Som det i det væsenlige allerede tidligere har været bekendt, og
som det i den foreliggende bog nærmere oplyses blandt andet ved her
aftrykte breve til H. E. Scbirmer, er sammenhængen hermed denne. I
efteråret 1857 kom Muncb til Kobenhavn og medbragte hertil sit helt
371
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
