Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAKOB HELMS.
eller dog næsten fuldendte manuskript til plancheværket. Her kom
han imidlertid i forbindelse med de to nævnte danske lærde, og dels
ved samtaler med dem, dels ved det bekendtskab, han ved deres med
virkning kom til at göre med nyere engelske værker om middelalderens
arkitektur, fik han et helt nyt syn på domkirken. Det medbragte
håndskrift kunde han under disse omstændigheder ikke lade trykke;
han skrev en helt ny tekst. Hovedpunktet ved forandringen, som han
foretog, var, at han ganske opgav den også af ham hidtil fastholdte
mening, at hægge flöjene vare endnu stående levninger af den krist
kirke, som Olaf Kyrre (1066—93) havde bygget, og at han nu hen
førte dem til ærkebiskop Eystejn (1161—1188). Denne Munchs »store
svingning» i denne sag, hvilken skyldes de to nævnte danske, finder hr
Schirmer, er bleven skæbnesvanger for alle senere forskninger med hen
syn til domkirken, eftersom den hvad der for övrigt ikke er så let
at forstå »forrykkede tænkningen med den virkning, at de senere
fund kom til at befæste vildfarelserne i stedet for at fjærne dem» (s. 187).
I modsætning til den senere i plancheværket trykte tekst har den
af Munch för »teorien af 1859» skrevne et så stort værd for hr S., at
han i et tillæg til sin bog har ladet den, på et tabt blad nær, fuld
stændig aftrykke. Alligevel finder hr S. nu heller ikke denne tekst
brugbar mere. Ti så stort er efter hans mening vilderedet nu blevet,
at »spørgsmålet alene kan löses ved fra nyt af at genoptage den
hele sag for at finde og fastslå så vidt muligt utvivlsomme holde
punkter» (s. 4).
For at forstå de resultater, hr S. kommer til ved sin behandling
af domkirkens aldersspörgsmål, er det nødvendigt at blive bekendt med
den af ham anvendte methode og med de forudsætninger, han med
bringer til lösningen af den opgave, han har stillet sig.
Hvad der ved denne sag for hr S. er både det förste og det sidste,
er de i oldskrifterne forekommende efterretninger med hensyn til dom
kirkens bygningshistorie. Det må anerkendes, at hans bog er ikke uden
betydning på grund af fremdragelsen af flere af disse fra skriftlige
kilder hentede vidnesbyrd og tillige på grund af forskellige nærmere
oplysninger om de pågældende kildeskrifter, hvilke efter forfatterens
ord skyldes professor G. Storm. I den måde, hvorpå de fremdragne
oldskrifts-efterretninger anvendes på domkirkens nu stående bygninger,
tör det derimod antages, at denne lærde er uden del. Forudsætningen,
hvorfra hr Schirmer går ud, er bestandig denne, at der ikke til nogen
372
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
