Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NÅR KR TiIRONDUJEMS DOMKIRKE OPEÖRT ?
genen befinde os i koret af, og ved höjaltercts plads i Olaf Kyrrcs krist
kirke. Men har nu grundmuren ved c båret det smallere kor’s nordre
væg, så er det i fölge samtlige de nys nævnte grundmures vidnesbyrd
dermed tillige godtgjort, at det nuværende kor’s midtskib har været hin
gamle kirkes langhus. Trods alt, hvad H. M. Schirmer i denne henseende
påstår, har dette altså ikke ligget vestlig for det nuværende midttåru.
Af en fra de nu omtalte grundmure meget forskellig beskaffenhed
ere de, som findes under hægge korsfløjene. Men i nær overensstem
melse med disse sidstnævnte ere igen andre grundmure, hvoraf bety
delige levninger findes bevarede, og som fra partiet under midttårnet
strække sig fremad imod vest hen under en stor del af kirkens senere
langhus (se grundplanen). Disse grundmure tyde altså på, at der alle
rede i en nær samtidighed med tværskibet er blevet anlagt et vest
ligt langhus, og hermed stemmer det jo ganske, at vi inde i hægge
korsfløjene se indgange til en sådan vestbygnings sideskibe, hvilke
indganges forside er formet og smykket i fuld overensstemmelse med
hvad der ellers er oprindeligt i tværskibet. At hine langhusets tid
ligst anlagte sideskibe have været betydelig smallere end de senere,
havde man af andre omstændigheder allerede tidligere kimnet slutte.
Nu have levningerne af de vestlige grundmure ikke blot yderligere
godtgjort dette, men de have tillige vist, at hint kirkens först anlagte
vestlige langhus har vel været omtrent 15 alen kortere end det, hvor
på der blev begyndt 1248. Herved er der da med det samme kommet
et uventet lys over sagaens ord om, at grunden den gang blev lagt
»så langt imod vest, som den nu er».
Hvad angår dateringen af kirkens nu for hånden værende partier,
anerkender hr Krefting med rette, at intet af dem er ældre end fra
anden halvdel af 12te århundrede. Når K., som alt foran berört, anta
ger, at opførelsen af tværskibet er bleven påbegyndt af den 1157 af
döde ærkebiskop Jon, da lader der sig uden tvivl lige så lidt fra
arkitekturens side indvende noget herimod som fra sagaens ord, at
Eystejn »reiste» domkirken. Mere tvivlsomt vil det derimod nok ved
blive at være, om det vidt fremskredne præg i mange af detailformerne
i de to korsarmes överste stokværk lader sig forlige med den antagelse,
at også dettes opförelse er blevcn påbegyndt allerede ved 1161. K.
fremsætter det nemlig som en mulighed og som noget, han finder
rimeligt, at ved den tid stod de to nederste stokværk fuldendte, og at
Eystejn da samtidig med alterindvielsen har begyndt på det tredje.
383
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
