Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAKOB HELMS.
danske arkæologer sin tak for »deres belærende vink on indsigtsfulde
O O O
råd», en tak, angående hvilken det i alt fald ikke ved lir Schinners
bog-er bleven godtgjort, at den liar været nfortjænt.
Spörgsmålet om, når Norges hovedkirke er bleven opfort, har i det
forlöbne år fundet endnu en anden og til dels ny besvarelse i den lille
bog af 0. Krefting: »Om Throndhjems Domkirke». I dette indholds
rige, med objektiv ro og klarhed affattede og af mange træsnitstavler
ledsagede skrift giver forfatteren en i flere henseender fortræffelig vej
ledning for den större almenhed til at blive bekendt med domkirken
og hovedtrækkene af dens bygningshistorie. Men også mere sagkyndige
læsere ville være ham tak skyldige for forskellige faktiske oplysninger,
som deri gives, frem for alt for dem angående kirkens gamle grund
mure. At undersøgelsen af disse er kaptejn Kreftings specialitet, har
allerede længe været bekendt af meddelelser, han har givet derom i
årsberetningerne for 1866 og 1872, udgivne af »Foreningen for norske
fortidsmindesmerkers bevaring». Men dette fremgår også tydelig nok
af det foreliggende lille skrift, både af teksten selv og af træsnits
tavlerne. Foruden den foran i nærværende afhandling aftrykte grund
plan findes der tillige i dette en anden tavle, der viser de lodrette
snit og dermed den forskellige karakter af disse grundmure; hvortil her
endnu må föjes, at en tredje tavle fremstiller de under forfatterens
ledelse i 1865 afdækkede begravelser östligst i koret, foran trinene op
til oktogonen.
Ved dette kendskab til domkirkens gamle grundmure, som skyldes
hr Krefting, er der kommet et, som det synes, tilstrækkelig klart lys
over det meget omtvistede spörgsmål, hvor stor en udstrækning Olaf
Kyrres kristkirke har haft. K. har nemlig eftervist, at det nuværende
kors midtskib (B i grundplanen foran) er nede under pillcrækkerue, i
nord og syd og tillige i öst, omgivet af sammenhængende, meget gamle
grundmure af en ensartet beskaffenhed, og tillige, at der ligeledes
under det indre af oktogonen findes levninger af en med disse sammen
hængende og overensstemmende grundmur, der i en ret vinkel strækker
sig ud fra de östlige fundamenters nordre arm, fremad imod c i grund
planen. Da der nu tillige under alterpladsen h, neden under en senere,
men også i sig selv gammel grund, findes en endnu ældre og dybere
liggende grundvold, synes det hermed godtgjort, at vi her inde i okto-
382
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
