Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAR ER THRONDHJEMS DOMKIRKE OPFORT?
brand 1328. I henhold til tegningerne hos Minutoli har en kender
med et så kyndigt og fint öje som C. Schnaase jo ment at måtte hen
fore den först til slutningstiden af den dekorerede stils periode. 1
I nær forbindelse med spørgsmålet om alderen står det om hen
sigten med denne mærkelige lille pragtbygnings anlæggelse. Siden det
Munch-Schirmerske værk udkom, har det været almindeligt i den at se
et Marickapel i lighed med det »lady-chapel», som ved mange af Eng
lands kathcdralcr slutter sig til korets östende. I denne henseende
har endog H. M. Schirmer i det nys udkomne skrift stillet sig på
plancheværkets side i modsætning til opfattelsen i Munchs först skrevne
tekst. Til et andet resultat er derimod O. Krefting kommet. Da un
dersøgelsen af grundmurene har forvisset ham om, at alterpladscn inde
i oktogonen er stedet for höj alteret i Olaf Kyrres kirke, og da han
med god grund slutter, at Hellig Olafs skrin, som stod her, ikke senere
kan have skiftet plads, kan han selvfølgelig ikke tænke sig noget
Marickapel anlagt på dette sted. Og her er vistnok retten fuldstændig
på hr Kreftings side. Den antagelse, at helgenens förste gravsted nu
omsluttes ikke af koret men af oktogonen, bestyrkes i höj grad ved,
at det er i sidstnævnte bygnings mur, (ved a i grundplanen), at der ses
den af Snorre omtalte kilde, som udsprang ved graven. Og til samme
slutning synes også dette nu stående bygningsparti ved sin ualmindelig
rige udstyrelse at måtte lede. Når vi tænke på den betydning, som
Sankt Olaf havde for hele Norge, og på hans anseelse vidt uden for
landets egne grænser, må det dog frem for alt ligge nær- at mene, at
det er til hans ære og som en helligdom til at skygge over hans grav,
at dette rige og pragtfulde mindesmærke er blevet tilbygget Thrond
hjems domkirke.
Og hvad nu angår den omtalte analogi fra Mariekapcller ved ost
enden af engelske kathcdralcr, da beviser den intet herimod. I plancbe
værket nævner Muncli selv flere af disse, ved hvilket ladykapellct slet
ikke har denne beliggenhed. Deriblandt er jo også domkirken i Canter
bury, hvor, som vi nys så, »Bcckets krone» indtager denne plads.
Men nu er der, og det dertil af en engelsk forfatter,2 blevet argu
menteret således: Da Beckets skrin i Canterbury ikke stod i »Kronen»,
så har heller ikke i Throndhjem H. Olafs skrin stået i oktogonen.
1 Gecbicbte cl. bild. Kiinste, 2te Aufl. 1876, s. 622.
2 Se N. Nicolayseu; >Udenlandske Domme om Throndhjems Domkirke og dens
Restauration« i foran nævnte ”årsberetninger« for 1860 s. 37 ff.
387
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>