Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAKOB lIELMS.
længst tilbage i absis stående bojalter (Willis p. 28). Men også andre
steder og senere spores det samme. I kathedralen i Arras såvel som
i flere franske kirker stod således i slutningen af middelalderen »relikvie
alteret» på en opböjet plads længst tilbage i korrundingen, medens
højalteret befandt sig længere fremme i sanktuariet. 1 Dog for at få
det bedste lys over, hvorledes forholdene i så henseende med sandsyn
lighed kunne have udviklet sig i Throndhjem, göre vi også her rettest
i frem for alt at se hen til kirker i England ved den tid omtrent, da
oktogonen må være opfort. Og derfra savnes nu heller ikke god op
lysning om denne sag.
I sin beskrivelse af kathedralen i Canterbury (s. 100 ff.) beretter
den pålidelige hjemmelsmand R. Willis, hvorledes der navnlig i löbet
af fjortende århundrede i de store kirker i Petcrborough, St. Albans,
Winchester, Durham, AVestminster, Canterbury og flere andre lige op
til höj alterets östside blev bygget en med udskåret gennembrudt arbejde
rigt smykket mur (»reredos»), der strakte sig tværs over koret. På
denne altervæg var der i reglen en dör ved hver side af højalteret, og
derigennem gik man ind i det sædvanlig noget højere liggende helgen
kapel, hvor relikviealteret havde sin plads med det dertil horende alter
foran sig. I Westminster står endnu den nævnte gamle altervæg, og i
kapellet bag derved er ligeledes Edvard Confessors relikvieskrin med
det dertil horende alter endnu bevaret. I Durham er i alt fald ud
strækningen af det gamle helgenkapcl (»feretory») endnu klar, og der
haves her af gamle aktstykker god oplysning om højalterets store re
redos, om St. Cuthberts skrin og om det lille dermed forbundne alter,
på hvilket der læstes messe på denne helgens store festdag. Se vi en
delig til forholdene ved kathedralen i Canterbury, da befandt man sig,
straks når man var kommet igennem en af altervæggens döre, foran
o oo
nogle trin, der förte op til den nys omtalte ovale udvidelse af koret,
hvor Beckets skrin stod. Men Willis bemærker xidtrykkclig, at det blot
var rent »arkitektonisk talt», at dette lokale her så vel som i West
minster kunde kaldes en del af koret; ti det var et ganske selvstæn
digt kapel med sit eget alter og nævnes heller aldrig som en del af
koret, men stedse med navnet »St. Thomas’s kapel» (s. 62). Og end
nu er herved særlig dette at bemærke, at i alle de tilfælde, hvor hel
gongraven eller relikvieskrinet fra gammel tid af var knyttet til
elve höjalteret, måtte jo en sådan ordning medföre, at det gamle
1 Viollet-lc-Duc: Dictionnaire rais. de l’architecture. Tome 11, .artik. »Autel».
390
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
