Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAR ER THRONDHJEMS DOMKIRKE OPFORT?
forbindelse med trinene foran endnu skarpere markerer skællet imellem
disse to forskællige led af kirkebygningen. Se foranstående lille træsnit
(fig. 3), der er udfort efter en tegning bos Krefting, i hvilken der er
medtaget noget mere af det foran liggende kor. Mon der vel noget
steds skulde kunne påvises en gotisk kirke, ved hvilken der i selve
anlægget er givet böjkoret en så isoleret stilling og det både i det
indre og i det ydre af bygningen?
Her vil man sikkert möde med den indvending, at, bar alterplad
sen i oktogonen været stedet for böjalteret både i Olaf Kyrres og Ey
stejns kirke, må dette vel også fremdeles have vedblevet at indtage
det samme sted. Men denne slutning gælder ikke. Dette er jo egen
lig allerede indirekte blevet udtalt af Snorre, når ban hvorom siden
nærmere fremhæver, at Eystejn satte böj alteret på samme sted, hvor
det tidligere havde været; ti deri ligger jo, at ban kunde have sat
det på et andet sted. Vi have dog mere positive grunde at beråbe
os på.
Der kendes nemlig mange eksempler på, at det, der tidligere bar
været en kirkes böjalter, senere er bort op med at være det. Grunden
dertil har ikke altid været den samme, oar fölgen deraf bar da for det
7 O O
tidligere böjalters vedkommende været lige så forskællig. Snart bar
det derved fået en lavere, snart en böjere rang end tidligere. Det
förste blev således tilfældet i de to tyske domkirker i Fulda og Mainz,
da i löbet af middelalderen böjkor og böjalter i dem bægge blev for
lagt fra kirkens östlige til deus vestlige ende. Her stod nemlig i kir
ken i Fulda et alter med den hellige Bonifacius’ legeme, og i Mainz
et med St. Martins ben; og man fandt, at det ikke stemmede med den
ærbodighed, der skyldtes helgener af deres betydning, at et andet alter
var kirkens böjalter end netop det, hvortil deres levninger vare knyt
tede. Men grunden til forandringen kunde også være den, at boj
alteret selv indesluttede eller havde nær forbundne med sig benene af
en så höjt anset helgen, at det derved måtte anses for at være for
helligt til at benyttes ved den almindelige bojmessetjæneste. Man
byggede da et andet alter længere fremme i koret til brug herfor og
gav det ældre en mere reserveret stilling, så at det kun var på enkelte
særlig højtidelige festdage og af gejstlige af en vis böjere grad, at
messen læstes her. Et eksempel herpå frembyder allerede den gamle
saksiske domkirke i Canteidmry, hvor forandringen var foranlediget ved
ærbodigheden for den hellige Tilfreds legeme, der var indesluttet i det
389
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
