Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSKLAND OG DETS KOLONIER.
förte udryddelses krig mod Preusserne og kaldte talrige tyske kolo
nister ind i Preussen.
Det er også bekendt, hvorledes tyske elementer allerede tidligt
indvandrede i Böhmen og Måhren, Schlesien och Ungarn, forat gen
vinde den frihed og selvstændighed, som mere og mere gik tabt for
bondestanden i Tyskland under lensvæsenets udvikling. Særlig interes
sante ere forholdene i Siebenburgen hvor de tyske kolonister kom til
at udgöre et helt folk, der har forstået at bevare sin nationalitet og
göre sig gældende gennem 700 år. Nu synes det dog, som om de andre
folk i Siebenburgen voxe stærkt på tyskernes bekostning, ligesom den
vågnende nationalstolthed mange andre steder har sat bom for tysker
nes fremtrængen og endog bragt de tyske elementer til at forsvinde.
Ikke mindre betydningsfuld var den virksomhed, som hansestæderne
udfoldede. Igennem århundreder beherske de handelen i Nordeuropa;
hvor deres interesser kræve det, oprettes faktorier eller kontorer, ofte
meget omfattende bygningskomplexer, som i Bergen eller Novgorod,
faktorier, der næsten kunne betragtes som små selvstændige stater, med
mange privilegier overfor de indfodte og med særegen jurisdiktion.
Her samledes købmændene, her udstillede og solgte de deres varer, og
her fandtes et ofte meget betydeligt antal kontorbetjente under streng
klosterlig tugt, »pebersvendene».
Senere, efter at hansestædernes magt var knækket, måtte tyskerne
se til, medens andre nationer erhvervede kolonier i fremmede verdens
dele, men man har i den nyere tid opfrisket erindringen om en egen
dommelig episode i Brandenburgs historie, der tydelig viser, at det
ikke var godvillig at man så til ved disse landerhvervelser, idet kur
fyrst Frederik Vilhelm den store omgikkes alvorlig med planer om en
kolonialpolitik. Næppe havde kurfyrsten fået en flåde, för han sendte
en expedition til Vestafrika. Der sluttedes en traktat med nogle höv
dinger på guldkysten, et »afrikansk selskab» oprettedes (1682), som
sladde have monopol og fik löfte om understøttelse af kurfyrsten. Der
udsendtes to fregatter, og nyårsdag 1683 hejsedes det brandenburgske
flag på guldkysten, og grunden lagdes til et fort, »Grossfriedrichsburg».
Senere anlagdes andre forter i nærheden. I begyndelsen tegnede alt
godt, trods chicanerier fra hollændernes side, der havde besiddelser i
nærheden; men snart indtraf det ene uheld efter det andet hvad
der jo ingenlunde var ualmindeligt ved sådanne handelsselskaber. Det
hollandske afrikanske selskab begyndte en kamp; et af de branden-
395
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
