Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald westergaard.
burgske skibe blev taget, et blokhus og en skanse blev overrumplet,
og i året 1686 var selskabet allerede i så stor pengeforlegenlied, at
kurfyrsten måtte overtage det for egen regning; det syntes atter at
blomstre op, men det var rent forbigående; forgæves stöttedes det af
hans efterfølgere; mange skibe bleve kaprede eller gik under; tilsidst
måtte man holde forbindelsen vedlige ved hjælp af hollandske skibe,
og i året 1720 solgtes besiddelserne til et hollandsk selskab, der
imidlertid snart opgav dem. Ikke bedre gik det med kurfyrstens
planer i Vestindien; der anlagdes på den danske ö S:t Thomas en
brandenburgsk koloni med slaver fra Grossfriedrichsbnrg, og senere
gjordes andre forsög, men alt forgæves.
Den store kurfyrste havde også havt sin opmærksomhed henvendt
på Asien, og dette gentog sig under Frederik d. 2;den, der vilde hæve
Emden til en stor söhandelsstad ved hjælp af handeln på Asien. Et
asiatisk selskab oprettedes i året 1750 og fik mange begunstigelser,
således fuldstændig toldfrihed og ejendomsret over de fremmede land
strækninger, der måtte blive erobrede. Der udsendtes nogle skibe til
Kina, men de gjorde ikke gode forretninger, og selskabet fik ingen be
tydning, om det end fortsatte handelen i nogen tid. Et andet selskab,
ligeledes med sæde i Emden, som skulde handle på Ostindien, var
endnu uheldigere, og foretagendet döde snart hen.
Medens tyskerne bortset fra denne korte opblussen i lang tid vare
udelukkede fra at drive kolonialpolitik udenfor Europa, foregik der i
Europa mange interessante forskydninger. I Brandcnburg var man nu
vidne til nye indvandringer: landet var affolket, og fyrsternes politik
gik ud på at skabe en så tæt befolkning som muligt. Franske refor
merte indkaldtes til Brandcnburg efter det nautiske edikts ophævelse
i året 1685; adskillige tusinde skulle være indvandrede. Der indkaldtes
Walloncr fra Nederlandene og reformerte fra Schweiz, senere kom der
kolonister fra andre egne, fra Salzburg, Böhmen, Schlesien, for störste
delen for at vinde religionsfrihed. Frederik den 2:den, som især var
ivrig efter at fylde landet med mennesker, skal have draget 300,000
kolonister til sine lande, fra Sydtyskland, Polen, Böhmen o. s. v., og
gav dem adskillige forrettigheder.
En ganske lignende politik blev drevet i Ungarn af Maria Theresia
og Joseph d. 2:den, idet tyrkerkrigenc havde efterladt store huller i
befolkningen; ligesom Katharina d. 2:den af Kusland lokkede store
skarer af tyskere til sig, som nedsatte sig på forskjellige steder. Endnu
396
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
