Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NÅR ER THRONDHJEMS DOMKIRKE OPFORT?
i den gamle kristkirke.» Her er det nu, at P
. A. Munch i planche
værkets tekst (s. 15) vil have udtrykket, at Eystejn »rejste (reisti)»
kirken forstået i den betydning, at Eystejn »påbegyndte den i dens
större og pragtfuldere anlæg», og han linder derhos, at ordene passe
fuldstændig, selv om Eystejn ikke har bygget andet af kirken end
korsliöjene. Som alt foran bemærket, er der imidlertid megen grund
til at tvivle om rigtigheden af denne opfattelse. Hvad Snorre vil for
tælle om her, er jo nærmest ikke om kirken selv, men om dens høj
alter, at det nemlig uforandret beholdt sin gamle plads, den gang da
eller trods det, at Eystejn rejste kirken, og mig i det mindste kan det
da ikke andet end forekomme, at det er med god grund, H. M. Schirmer
ved denne lejlighed hævder, at der her er tale om et bygningsarbejde,
der havde med koret at göre. Kun må det selvfølgelig overfor sidst
nævnte forfatter bestemt hævdes, at om den nu stående oktogou er der
slet ikke tale her. Hvad form eller udseende korets ostligste parti,
der omsluttede det gamle højalters plads, har fået i Eystejns tid, skal
der her ikke göres noget forsög på at afgöre. Men når jeg her taler
om koret ved den tid, da højalteret havde sin plads hist henne, er dettes
sted selvfølgelig mediudbefattet derunder. - Med hensyn til spørgsmålet,
om der er grund til at antage, at Snorre har vidst rigtig besked om
hvilke partier af domkirken Eystejn havde bygget, da må dette, som
Schirmer også hævder, anses for aldeles utvivlsomt. Der var endnu
ikke hengået en menneskealder efter Eystejns död, da Snorre tilbragte
en hel vinter i Nidaros; og hans beundring for denne store kirke og
hans varme interesse for hvad der angik den, klinger os jo endnu i
möde gennem hans anförte ord.
Medens nu dette Snorres udsagn synes bestemt at tyde på, at
Eystejn har bygget koret, foreligger der et andet meget interessant
oldskriftsvidncsbyrd, som, hvis det er rigtig forstået, underretter os
om, at i så fald kan dette ikke være sket för i de sidste år inden
hans död 1188. I kong Sverres saga kap. 38 berettes det nemlig, at,
efter at Erling Skakke i sommeren 1179 var falden i slaget på kalv
skindsageren nær ved domkirken, blev hans lig begravet »sonden for
kirken», og umiddelbart derefter føjes endnu til: »men nu er graven
inde i kirken». Da det mi kan godtgöres, til dels allerede af kirkens
grundvolde, men endnu mere bestemt af bægge korsfløjenes östre mure,
söge så ]angt bort. I Knytlinga Saga kap. 78 er ordet jo og det netop i den os
her foreliggende islandske form »mosteri» blevet brugt om de fem stenkirker,
hvilke Erik Ejegod lod bygge.
428
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
