- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1886 /
424

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JAKOB HBLMS.
at, den gang disse sidste opförtes, havde koret ingen sideskibe, bliver
der al grund til at forstå den sidst anförte underretning således, at det
er i mellemtiden mellem 1179 og efterretningens nedskrivning, at den
ombygning af koret har fundet sted, hvorved det er blevet treskibet.
I fölge hans jarleværdighed var nemlig Erlings lig overensstemmende
med kirkelovene berettiget til at blive jordet lige ind til kirkens mur
»under tagdryppet». Er det nu, som der også ellers nok kan være
grund til at antage, ved sydsiden af koret, at hans grav er blevet
kastet, måtte jo denne, ved den nævnte bygnings forsyning med side
skibe, komme til at befinde sig inde i det sydlige af disse. Og virkelig
er der også under forarbejderne til restavrationen inde i dette på det
i grundplanen med f betegnede sted fundet en gammel grav, hvis påfal
dende dybde i sammenligning med de andres herinde man har forklaret
deraf, at den oprindelig har været udenfor bygningen, og det må da fore
komme helt sandsynligt, at man her er truffet på den gamle jarls hvilested. 1
Hvis den her fremsatte og vistnok almindelig antagne forståelse
O O O
af sagaens ord er rigtig, da må jo den i træsnittet foran fremstillede
sideskibsmur være opfort efter 1179; og hvis så tillige den oplysning
er rigtig, for hvilken Schirmer påberåber sig professor G. Storms
hjemmel, at den omhandlede passus i sagaen må være nedskreven
senest nærved 1215, må samme mur jo være bygget inden den tid. I
så fald have vi da atter her et nyt vidnesbyrd imod Mnnchs opfattelse:
at korets sideskibe först skulde skrive sig fra ærkebiskop Sigurds dage,
i tiden för han 1248 lagde grunden til kirkens vcstlængde.
Ville vi nu i henhold til de påpegede gamle træk i arkitekturen
og til de nys anförte sagaefterretninger tillægge Bystejn opførelsen
af koret, kan det imidlertid ikke nægtes, at det bliver et forholdsvis
kort spand af tid i hans sidste leveår, hvorom der her kan være tale.
Aret efter det omtalte slag på kalvskindet måtte han jo flygte til Eng
land, og det er altså först efter hans tilbagekomst derfra 1183, at han
kan være kommen til at begynde på arbejdet. Men da han nu er
udsonet med kong Sverre og fra nu af ikke mere indblander sig i
landets politiske forhold, falder det helt sandsynlig, når vi tænke os
den virkelystne gamle ærkebiskop optaget af at rejse sin domkirke et
anseligere kor end det, der hidtil stod indesluttet af Olaf Kyrres gamle
mure. At han skulde være nået til inden sin död tidlig i året 1188
1 O. Krefting i årsberetn. for 1866 for Foren. t. Fortidsm. Bevar. s. 7. Schirmer:
Kristkirken s. 52.
424

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:23:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1886/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free