Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAKOB HELMS.
land, hvem denne for korets bygningshistorie så vigtige oplysning
skyldes. På hægge sider af dette har han nemlig på flere steder midt
imellem vinduerne fundet fortaudiugcr og andre mærker, der vidne
om, at det har været planen her at indbinde stræbepiller, og en alen
nede under jordlinjen har han som underlag for disse fundet en senere
lagt fast grund, der skarpt adskiller sig fra murenes fundamenter. 1
Var dette forehavende blevet bragt i udførelse, vilde der jo, på tag
gesimsen nær, have været omtrent den samme enhed udvendig på korets
sideskibe som på langhusets.
Vil man spörge om, hvad der kan have foranlediget en sådan
omdannelse ved sideskibenes mure, synes svaret at ligge nær for hånden.
I alt fald vilde da både tilføjelsen af stræbepiller og omdannelsen af
vinduerne lade sig på en fyldestgørende måde forklare, hvis vi tör
antage, at man på dette samme senere tidspunkt har indsat hvælvinger
i koret. Og skulde der ikke også set fra anden side være grund til
at finde dette rimeligt? Trods den yderst lemlæstede forfatning, hvori
Throndhjems domkirkes kor er kommet til vore dage, var der dog både
i dets hoved- og sideskibe blevet bevaret rester af gamle hvælvinger,
og hvad der af disse er blevet mig bekendt igennem fotografier, bar
lige så vel som vinduerne i sideskibene og bevarede rester af et vindue
og en gesims på höjkirken (træsnit hos H. M. Schirmer s. 65) afgjort
vist mig »tidlig-engelsk» gotik. Hertil må endnu föjes den bemærk
ning, at, dersom koret fra först af havde været beregnet på hvælvinger,
vilde dets sideskibe ganske vist også nok straks have fået anderledes
formede og stærkere fremtrædende vægpiller; og, hvad hovedskibet
angår, kan det ikke lades ude af betragtning, at i England höre
hvælvinger fra det tolvte århundrede over midtskibe af en betydeligere
bredde endnu til de sjældne undtagelser. 2
Det er bekendt nok, hvilken uadskillelig sammenhæng der i den
gennemforte gotik er imellem hvælvingerne på den ene side og stræbe
pillerne og vinduernes former på den anden. Meget naturlig måtte der
for korets indhvælving medföre hægge dele, som her ere os påfaldende:
både det atter opgivne forsög på her at anbringe stræbepiller og tillige
den, formentlig da, virkelig iværksatte omdannelse af vinduerne. Men,
som det i fölge den her fremsatte formodning da er gået med disse
sidste, kan det så, efter hånden som arbejdet skred frem, være gået
1 Årsberetn. f. ]866 af Foren. t. n. Fortidsmindesm. Bevar. s. 23; jfr H. M.
Scbirmer: Kristkirken s. 88.
2 C. Schnaase: Gcscb. d. b. Kiinste. Y. 2te Åusg. s. 172.
426
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
