Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NÅR ER THRONDHJEMS DOMKIRKE OPFORT?
med det ene efter det andet indvendig og udvendig. Söjler og arkader,
friser og gesimser, kragsten og konsoler, snart med rigt lovværk, snart
med alvorlig udseende eller forvrængede ansigter kunne da lidt efter
lidt være komne til at mylre frem, altsammen i den nye stil. Men
tilbage imellem alt dette blev dog endnu de flade vægpiller og den
gamle frise med de bölgende linjer oppe under taget, og, som det
synes, bave disses gamle former dette at fortælle os, at trods al om
dannelse i trettende århundrede og meget sandsynligt netop i den
af Munch påpegede tid 1231—48 ere dog selve disse her endnu
stående mure fra först af bievne rejste af gamle Eystejn.
Ved bestemmelsen af »kapitelhusets» alder have selv forfattere som
P. A. Munch och N. Nicolaysen alt for meget ladet sig påvirke af de
formeninger, hvorfra de ere gåede ud med hensyn til, hvilken anven
delse der i gammel tid er blevet gjort af denne bygning. Hos Munch
læse vi således (plancheværket s. 20): »Yngre end Eystejn kan den
ikke være, da han visselig ikke kunde eller vilde undvære et kapitel
hus», hvorimod hr Nicolaysen (årsberetning f. 1871, s. 159) næst
efter at have beråbt sig på denne bygning for at påpege, hvor tidlig
dog den nye stil kan spores i Norge i sammenligning med i Tyskland
og endog i England nærmere begrunder dens alder med disse ord:
sDet må nemlig som forlængst påvist antages, at kapellet er den samme
bygning som det skrudhus (sakristi), hvori ærkebiskop Eystejn blev
begravet.» Vor tids forskning kan imidlertid ikke længere lade sig
nöje med slige grunde. Også det vidnesbyrd, som hr Krefting mener
at have fundet i grundmurenes beskaffenhed, for at bygningen er fra
för 1180, har selvfølgelig kun en aldeles underordnet gyldighed overfor
svaret på dette afgørende spørgsmål: hvad underretning giver selve
arkitekturen i dette lille mindesmærke os om tiden for dets opførelse?
Ganske vist have de nævnte forfattere også taget noget hensyn hertil.
Munch har således gjort et udtrykkeligt forbehold med hensyn til
hvælvingerne, hvilke han ikke tör henföre til en så tidlig tid, idet
han lige som også andre har ment, at de kunde være blevet indsatte
senere. Ligeledes er af Nicolaysen tidligere blevet udtalt den for
mening, at de ydre stræbepiller muligvis kunde være en senere til
föjelsc. Ycd bygningens restavration er det derimod, som hr Krefting
har oplyst (årsberetn. f. 1872 s. 10), nu blevet godtgjort, »at den hele
bygning er udfört i en stöbning». Men står dette fast, så står det lige
så sikkert fast, at den ikke er opfort inden udgangen af det tolvte
427
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
