Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAKOB HELMS.
lire halvsöjler eller stave, dog således, at i grundformen er buens brud
her kun overmåde stumpt, idet de to midtpunkter ligge meget nær
sammen. Så vidt jeg har kunnet erfare, er det först ett par årtier ind
i trettende århundrede, at så udpræget gotiske former forekomme i
halvsöjler og pillestave i engelske mindesmærker.
Dog have også vi her god grund til at söge at få det spørgsmål
opklaret, for hvilket öj emeds skyld denne lille bygning er bleven
opfort. At den skulde have været domkirkens kapitelhus, bliver over
måde lidt sandsynligt, når vi se hen til, at dens hele anlæg så bestemt
tyder på, at den er blevet bygget særlig for kultus-öjemed. Mindre
afgj örende, men dog altid værdt at agte på, er det også, at korsgangen
’ JUi JVU.i.uu,o-wjvjJLi..L^v.i.
3å, er det også, at korsgangen
(processionsgangen, ambitus)
med de derom grupperede
bygninger, hvoriblandt kapi
telhuset almindeligst hörte,
lå ved domkirkens sydlige og
altså modsatte side. Her ved
korets nordside må derimod
efter sædvanlig regel dom
kirkens sakristi naermest an
tages at have ligget. Men
på den anden side, at dette
skulde have været en selv
stændig fra kirken selv af
sondret bygning, må fore
komme meget usandsynligt,
og heller ikke ere eksempler
have set, modsiger også byg
„x J i x
derpå mig bekendte andet steds. Som vi have set, modsiger også byg
ningens arkitektur bestemt den antagelse, at den skulde have været
det skrudhus, i hvilket Eystejn blev begravet 1188, lige som også ikke
blot dens absis, men endnu mere dens af fire piller bårne lille hvælving,
der minder om de gamle alterciborier, gör det utvivlsomt, at den,
som nys sagt, er bleven opfort for gudstjænstlige öjemed skyld.
Altså: på det samme sted, hvor det er sandsynligt, at Eystejn er
blevet begravet, • finde vi denne for kultusformål opforte kapelagtige
bygning, der bærer præget af tiden efter forlöbct af det trettende år
hundredes förste årtier. Men da vi nu ved, at gamle Eystejn i året
1229 blev kanoniceret som helgen, ligger det os så ikke så nær som
430
Fig. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
