Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAKOB HELMS.
stor en lysmængde der kunde indledes igennem disse eller hine af dem.
Hvor ofte finde vi desuden ikke ved gamle landsbykirker den ene
sides vinduer tilmurede i en senere tid, også hvor forholdene udenfor
disse vinduer have vedblevet at være de samme som fra först af?
Det er ingenlunde nogen enkelt, men tværtimod de samtlige mig
foreliggende omstændigheder, der have ledet mig til den foran frem
satte opfattelse af korets og kapellets relative alder. Her kunde dog
også nok peges på et enkelt punkt, der har noget slående ved sig og
som, ret beset, vejer fuldt så meget som det så almindelig påberåbte
kendetegn fra de runde eller spidse bueformer. Jeg sigter herved til
hægge partiers vægpiller. Her vil nemlig næppe nogen, der har sag
kundskab, påstå, at formen af dem på kapellet er ældre end dem på
korets sideskibe. Det må bemærkes, at jeg her nærmest henholder
mig til vægpillerue på de partier af kor og kapel, der have en fri
beliggenhed, altså til dem på korets sydside og på kapellets östlige og
nordlige sider.
Under beskæftigelsen med Throndhjem domkirkes bygningshistorie
kan en nordisk forsker ikke andet end fole sig tiltalt på en egen
hjemlig måde derved, at så godt som alle de skriftlige vidnesbyrd
træde ham i möde i sagaernes og vore fædres eget gamle tungemål.
Kun ganske undtagelsesvis får han her med latinen at göre. Dog er
der en efterretning på dette sprog, som fortjæner at medtages her til
sidst. Den giver nemlig vel ingen særlig oplysning om noget enkelt byg
ningspartis alder, men derimod få vi derigennem en anskuelig frem
stilling af et optrin, der forefaldt midt under bygningsarbejdet på dom
kirken. Hovedpersonen deri og tillige fortælleren selv er dertil netop
den mand, hvem Snorre giver æren for at have rejst Throndhjems store
domkirke, således som han havde set den. Også fremdragelsen af denne
hidtil lidet kendte efterretning skyldes i fölge H. M. Schirmers bog
(s. 64 f.), som jeg her ganske henholder mig til, nærmest professor G.
Storm, der har foranlediget udgivelsen af det skrift, hvori den findes.
Dette selv er en Hellig Olafs legende, der bevares i Oxford, og hvoraf
en del er forfattet af ærkebiskop Eystejn som fortsættelse af et ældre
skrift. 1 Heri er af ham iudflettet en beretning om, hvorledes han selv
på en sommerdag d. 26 juli »blev af mesteren, der forestår
1 »Passio et miracula beati Olavi», udgiven af F. Metcalfe. Oxford 1881.
432
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
