Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. Aug. Gödecke.
SOPHUS AAKS, I SKOVEN.
Det går en underström af lyrisk innerlighet genom altsammans, det
är hemligheten, och där denna ström, som för det mesta verkar i det
fördolda, bryter upp i dagern, där glänser strax, såsom från den afsides
liggande källan i skogen, spegelbilden af något äkta, sant och vackert,
hvilket den, som har brådt, för det mesta icke märker.
Yi tillåta oss afsluta dessa rader med ett par helt små exempel.
På ett ställe skildrar hr Aars en kärf och enformig skogstrakt,
yttermera enformig i senhöstens gråvädersstämning, och tillägger därpå:
»Men som om solen havde en fölelse af at denne öde, afsides egn
kunde trænge lidt opmuntring, bröd den frem gjennem en rift i det
tykke skylag, og kastede et skarpt begrænset streif henover enkelte
af de små vand, henover åser, bakker og myrer og lånte dem, rigtig
nok kun for et öieblik, orangens farve. Der kan i et sligt streif af
efterårssolen inde i skoven ligge et usigeligt vemod. Det var, som om
der pludselig flöi et smil over et af år og sorger hærjet ansigt, det
var som en god hånds kjærtegn, som et mildt ord: ’Jeg har ikke
glemt dig’.»
På ett annat ställe skildrar han vårens drag och kommer efter
några ord om en backe, gul af tussilagons blommor, till följande rader:
»Og ikke langt fra hin gulnende bakke struttede af velvære disse små
trivelige, dunblöde knopper, som tilhorer pil og sylju, og som vi alle
kjender under navn af ’gåsunger’; jeg måtte have en kvist med hjem;
de har en sær evne til at fremmane barndomserindringer disse Vås
o o
unger’, og der skal ju ikke mere til, thi så let er erindringens sövn,
at duften af en blomst, tyden af en melodi er istand til at vække den».
Sådant är icke fras, det är poesi.
GEORGE ELIOT, Romola. Overs. København, Hagerups forlag, 1886,
De gustibus non disputandum est, men smagen er derfor ikke
mindre et ndslag af karakteren, og at den danske smag i literaturen
er nærmere den franske sensationsliteratnr end den alvorligere engelske,
er temligen afgjort; det kan derimod næppe antages, at tilfredsstillelsen
af denne smag ved överflödig oversættelse af hin med tilsidesættelse
af denne, kan befordre gode sæder.
Insæn romanforfatter har i sit eget land liavt en större læsekreds
O O
end George Eliot, og hendes böger ere oversatte i de fleste verdens sprog.
Her hjemme udkom hendes förste mesterværk »Adam Bede», omtrent
samtidig med originalen England, 1859. De fleste andre af hendes
romaner ere i sin tid bievne det danske publikum bekjendt som blad-
481
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
