Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. VEDEL.
digtningens demokratiske mission i kontrasten »Afrodite och sliparen»;
fremover havet suser »Tidsskeppet» fra fortidens aftenglödende strand
ud mod det drömte Atlantis, »som ingen Columbus såg», og i sörgetog
glide de »svarta svanor» benåd de mörke vande, medens de hvide tamt
krydse i de blanke kanaler efter bröd og gunst. Og omvendt förer
ovenomtalte tendens i stemning og fantasi til at se noget mystisk be
tydningsfuldere i og bag den enkle livsforeteelse. Da digteren i »Pors
linsfabriken» ser de simple kander, der skal gå ud i de ringe arbeider
bjem, og föler större agtelse for dem end for de gavnlöse vaser, så
kommer ban derved til at reflektere over poesiens forvandling fra tomt
glitter, der prunker på overmæt dannelses bord, til læskekalk for de hun
grende tusinder. Göglersken, som under smerten ved sit barns fare og
i glæden over dets frelse bliver menneske og sand trods sminke og
panterskind, bliver blot et exempel på, hvorledes ulykken river alle
slags masker af os og »med plötsliga flammor belyser vårt innersta jag.»
Og »Fatamorgana» i örkenen er illusionerne, der lokke slægten stadig
videre frem på sandbedsforskningens vej (»Ökensyn»). Det, som sym
bolet udtrykker, er som exemplerne vise meget blandede og ofte
übetydelige refleksioner og stemninger; selve den symbolske figur er
det poetiske moment, i den hviler undertiden bele stemningen. Digte
som »Napoleons ur», »Abdallab», »Valborgseld» og »Blodboken» bore
herhen.
I nogle digte antydes blot den symbolske underbetydning diskret og
virkningsfuldt; således i de to personlige digte: »Blåa grottan» og »Pa
lazzo Strozzi»; stemningen er åben og æggende. Men i andre digte
udfores ligefrem en parallel mellem et forhold af naturen og af det
ideelle liv. Spurvene på telegraftråden ænse lige så lidt af den tavse
ström tankens æterfærd der fölger trådens bane, som vi af den ånde
verden, rig på alle gåders svar, som hvisker ved vort öre (»Telegrafen
ocb fågiarne»). Edelweiss, som blomstrer på Alpernes sne, hvor det
mindste græsstrå svigter, taler om den trofaste kærlighed, der bærer
over årene (»Edelweiss») o. a. Slige paralleler höre til digterens lyk
keligste indgivelser; sammenligningen er altid slående og dragen fuldt
korrekt og föres hverken ud i hårtrukne detaljsammenligninger eller
drukner i distraherende påhæng. Man kunde sammenstille dem med
flere temmelig ensartede af franske spiritualistiske lyrikere som Laprade
og Sully Prudbomme, navnlig digte som den sidstes: »Rosée» og »Vase
496
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
