Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CA KL SNOILSKYS DIGTNING.
sammenstilling eller et behageligt stöd ved noget nventet og træffende.
En række af Snoilskys situationsskizzer munder ud i en pointe eller til
spidses i en »Witz». Forbindelsesleddet mellem det rorende og anek
doten ses i et digt som »Vid moskén», hvor den blinde tigger får en skil
ling af sin heldigere sidemand og »kollega», og nu til de omståendes
morskab »priser den lykkelige giver» og höjlydt önsker ham velsignelse
med hans rigdom. Snart er det et paradox, som i »Okänd främling», at
vandreren med sin åbne skønhedssans gör sig til ejer af parkens dej
lige natur, den besidderen aldrig i virkelig forstand har ejet; snart en
åndrig replik, som i »Kung Henriks jagt», hvor den unge Plantagenet
i sit utålmod griber falken, för han har fået skindhansken på, og da
fuglen slår sine klor i hånden, flot henkaster til de bekymret tililende:
pyt! en såret hånd må man vel finde sig i, når man henter det bedste
bytte ned fra selve himlens sal. Eller nu og da smelter det yndefuldt
rorende og det pikante sammen i det södlig sögte, som i »Månsken»,
når roserne tysse på hinden, fordi »slottets fru vår äldsta syster
hon drömmer nu» eller i »Fångna kärleksgudar», hvor amorinen tigger
om at komme ud af buret, »jag vill ej bli fri, men jag vill till din
barm jag vill endast byta fängsel!»
Genrens ramme sprænges af digterens fantasi, når denne fra situa
tionen som udgangspunkt gætter sig videre frem. Digteren står på
jodekirkegården i Prag og ser stenhobene, der i stedet for blomster
mærke gravene, og tænker på, hvilket hjemlöst og trampet hjerte der
her har nedlagt »sin andel af Juda smärta» (»Judekyrkogården i Prag»).
En dag, han ligger på fjældet og skriver, rover vinden det halvtbe
skrevne blad, og han udmaler sig nu, hvordan vinden vil vende bla
dene, duggen udviske versene o. s. v. (»Dryadens byte»). Det er den
spørgende, fantasiæggende undren, som er det poetiske stemnings
moment i denne art digte. »Geten», »En konstnärs efterverid», »A ackra
sky», »Trappisten» o. fl. höre herhen.
Og denne fantasiens og stemningens retning udover det begræn
sede tilfældes faste område hen mod det æggende, ukendte mödes i det
symbolske med sansen for det frappante udtryk. Symbolet er jo den
talefigur, som lader billedet og det konkrete tilfælde stå som repræ
sentant for en almen idé. Det bliver et grundelement i Snoilskys lyrik
ad to veje. På den ene side sammenpresser hans trang til pointen og
til det frappante, gribelige udtryk den ulegemlige idé i et nemt og
grelt fatteligt billed. Således fremstilles problemet: kunst og liv, eller
495
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
