Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk tidskrift 1886. 36
CAB.L SNOILSKYS DIGTNING.
Der er farve i stilen. Den har den franska romantiks livlige
farvesammensætninger. »Morens svarta händer stapla gula manda
riner» og »hjortens röda blod färgar gula septemberlöf». Sammenlig
ningerne ere kræsent valgte, ere ikke stemningsbilleder, men fremgåede
af fin anskuelighedsstræben; de illustrere forhold hyppigere end gen
stande. Den döendes sjæl vil ej slippe stövet og tover overfor det
store spring, som dråben skælver yderst på en gren; cisternens spejl
blinker i örkenen, som en sølvpenge i en solbrændt tiggerhånd; bi
bliothekets gamle folianter gæmme rige skatte fra fordums tider, som
de sorte stenkulslag endnu gæmme lys og varme, slukkede soles stråle
flod. Og fremstillingen göres konkret og billedlig ved indföjede scene
stumper. Gustav Vasas forladte alderdom skildres:
Drabanten vid dörren hörde,
då midnatten teg,
långt inifrån tysta salar
den sömnlöses steg.
Og folkets stumme taknemlighed:
Ett folk stod i vinternatten
därutanför skyggt.
Af Karl den 12 tes æventyrlige sejrstog over Clissow og Holofzin
gives en stemningsfuldt reflex:
Och barnen därhemma lärde in .
de könstiga främmande ord.
Også sprogets lydegenskaber benytter stilen. Der er foregået fine
ordvalg, inden sproget er bragt til at falde så flydende og skönt over
tungen. Der er alliteration i sammenstillinger som: »leta sjunkna so
lårs skimmer» eller »Hjortens» begyndelsesord: »Flyger flämtande ge
nom skogen». Gentagelsen er kælent melodios i begyndelseliuier som:
»Sångarhälsning, sångarhälsuing» og »Svarta svauor, svarta svanor».
Og der er onomatopoesi i assonansen »som en glödhög sammanföll» i
»Napoleons ur». Dette digt benytter i det hele på en såre heldig
måde sprogets klangfarve. Hvad der er valg, og hvad der er sproglig
tilfældighed, kan kun en svensk bedörame; men vist er det, at der er
stemningsværdi og onomatopoesi i ord som »burit», »knäppning», »snäck
gång», »utan miskund skredo timmar», således som de benyttes i
digtet.
507
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
