Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T. H. ASCHEHOUG, DEN NORDISKE STATSRET.
Herkules-arbejde, og der er mere grund til at beundre, at der siden
august 1878 er gjort så store skridt fremad til tankens realisation, end
til at forundre sig over, at der endnu står nogle vigtige partier til
bage, Prof. Aschehoug er Norges repræsentant i det udmærkede
juridiske treklover, som har undfanget tanken og ledet arbejdet; hans
bidrag til det er denne hans stilling værdigt, det er frugten af et
ligeså utrætteligt som omhyggeligt studium. Man har her for förste
gang et videnskabeligt system over Nordens statsret, klart og an
skuelig ordnet, udarbejdet med en aldrig svigtende interesse for æmnet
og dog holdt så objektivt, at der i behandlingen ikke findes spor af
ensidig partiopfattelse, selv hvor forfatteren må gå ind på den liden
skabelige kamp, der med næsten lige styrke, om end i noget for
skellige former, föres på det statsretlig-politiske område i ethvert af
de tre riger.
Ingen af de nordiske statsforfatninger er grot frem af indenlandsk
sæd i den fædrene jordbund; de ere alle tre, om end på noget forskel
lig måde og i ulige grad, i deres væsentlige træk importerede uden
lands fra. Dette er ikke folkenes skyld, det måtte komme således
efter den historiske udvikling; og de fleste andre europæiske na
tioner have i så henseende intet at lade dem höre. Af de frie stater
er England nu den eneste, hvis statsforfatning er helt indenlandsk vækst;
alle vi andre ere imitatorum grex, og vore frihedstræer ere fortrinsvis
hentede fra den store franske planteskole, som anlagdes i 1789 og i
tidens löb kom til at indeholde godt og slet i broget blanding.
Norge lånte sin Eidsvoldsgrundlov fra en af dens afdelinger, dog
måske med en noget större benyttelse af den amerikanske forfatning,
end det almindelig antages. Danmark lånte i 1849 sine monstre
væsentlig fra juli-chartet og den belgiske forfatning samt i nogle
enkeltheder fra de mislykkede konstitutionelle försög i nogle ro
manske lande, dog stadig med Englands forbillede som korrektiv.
Scerig havde, da det endelig nåede gennem repræsentations-reformen,
et större udvalg for sig, men fulgte nærmest samme vej som Danmark.
I Sverig var der dog en gammel, hjemmevokset stamme; men den blev
stævnet, og det var fremmede podekviste, som indsattes i den.
Det har nu altid sine store farer således at låne fra fremmede.
D’lsraeli, som var en skarp iagttager, siger et sted i sin politiske
roman Contarini Fleming: »De gamle Orientalerne, Ægypterne,
Grækerne, Romerne, middelalderens Italienere og Hollændere op
fandt deres egne regeringsformer og indrettede dem efter deres eget
behov; de nyere folkeslag, alene med undtagelse af Englænderne,
have hentet deres udenlands fra og derpå indrettet deres samfund
efter de lånte statsformer.»
Den störste praktiske vanskelighed ved brugen af det fremmede
viser sig for alle tre nordiske riger på det samme punkt: på det
552
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
