Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE SKANDINAVISKE LANDES SKIBSFABT.
ralier spiller trælast 1 med omtr. 343,000 reg.-ton den mest fremragende
rolle ved skibsfarten til Danmark, af hvis indforsel 19 pct optages her
ved. Medens man lettelig vil forklare sig årsagen til dette modsætnings
forhold mellem Danmark på den ene side og de övrige skandinaviske
lande på den anden, vil man måske blive noget forundret ved at erfare,
at kornindforselen dernæst er den for skibsfarten til Danmark vigtigste
import, idet den i 1883 sysselsatte en tonnage af 158,000 reg.-ton =
noget over 8 pct af den samlede bestuvning for indgående. I 1883 var
rigtignok kornindförselen til Danmark större end sædvanlig, idet den
endog oversteg udforselen; men også i almindelige år indföres der betyd
ligt, hvortil en hovedgrund er den, at Danmarks jordbrugere mere og
mere have lagt vind på fædrift, et forhold, der i det fölgende skal blive
nærmere omhandlet.
De övrige importartikler træde mere i baggrunden, idet ingen af
dem på langt nær kan sammenlignes med de allerede anförte. De vig
tigste varegrupper ere: oliekager, frö og diverse plantestoffe 10,000 xog
ton, produkter af mineralriget 76,000 reg.-ton, fornemlig teglværksfrem
bringelser, metaller, rå og i arbeide, 62,000 reg.-ton, levende dyr omtr.
50.000 reg.-ton, kolonialvarer 47,000 reg.-ton m. m.
Ved udforselen fra Danmark er levende dyr den vigtigste transport
gjenstand; men da forfatteren savner de fornödne data til med sikkerhed
at angive, hvormegen tonnage der ved samme bestuves, kan jeg ikke
bestemme det anderledes end, at denne udförsel i 1883 antagelig optog
180.000 å 200,000 reg.-ton eller benved 40 pct af den hele udförsel. I
samme år udgjorde det ved kornudförselen bestuvede skibsrum ca 121,000
reg.-ton sumt madvarer af dyr 36,000 reg.-ton. Når jeg dernæst næv
ner mineralier (fornemlig sten), bvis bestuveude var ca. 40,000 reg.-ton
(måske for en stor del ballast?) har jeg anfört alle for skibsfarten vig
tigere udforselsartikler, idet kun tre af de övrige grupper, nemlig kolo
nialvarer, spindestof’e, samt råstoffe af dyreriget, nå op til henholdsvis
12,500—10,000 reg.-ton.
1 Omsættes den del af den danske trælastindforsel, der ikke er anfört i reg.-
ton efter bestuvningsreglementet (1 reg.-ton = dels 40, dels 45 kub.-fod, = 3/4 å I
favn brændeved) skulde den samlede trælastindforsel blive 413,000 reg.-ton. Efter de
officielle opgaver over trælastindforselens vægt skulde den derimod udgjöre 343,000
vægtton, hvilket efter samme forhold, som er beregnet for Norge, skulde svare om
trent til et lige antal reg.-ton. Arsagen til forskjellen antages hovedsagelig at stikke
deri, at dækslastens kubikindhold er medregnet i de danske indforselsopgaver, men
ikke i bestuvningen, medens de i Norge hverken medregnes i henseende til udfor
selen eller i henseende til bestuvningen.
621
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
