Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. PENGER, DOUISCHE POLYCHROMIE.
skulde have haft en stærk röd farve. Han forkaster også Böttichers
uhjemlede hypothese om en malet æggedekoration på kapitælets skål
(echinus); ringene om skålen giver han derimod farve; han gör dem
skiftevis rode og grönne, således som det angives, at man har fundet
dem et par steder i Cyrenaica.
Det er disse stærke, livlige farver, rödt, blåt og grönt, hvoraf
man har fundet levninger på arkitektoniske led i Propylæerne og andre
marmorbygninger fra kunstens bedste tid. De ældste templer i Selinunt
vise ligesom terrakotterne fra Olympia et ganske andet farvesystem:
brunt, rödt og sort på gul grund, omtrent som på de ældre vaser.
Der er en smuk og velgørende farveharmoni i disse zirlige, gammel
dags monstre; i modsætning hertil kunde de livlige farver på Athens
marmorbygninger måske forekomme en og anden grelle og alt for
brogede, og dog passe de i virkeligheden lige så godt til marmoret,
som hine alvorligere farver til leret; man må blot ikke glemme, at
det er fine ornamenter, der udfores på denne måde, og at de blive
endnu finere ved den ofte betydelige höjde, hvori de ses. Man fin
der nu til dags, at de brogede romerske silketørklæder klæde de
italienske skönheder godt; langt finere, ja fuldendt skön har virkningen
været af disse rode og blå palmetter på tagrenderne, af disse afveks
lende rode og blå (eller grönne) blade på de böjede lister (kymatierne),
og disse rige mæanderslyngninger på de vandrette lister, af de for
gyldte stjærner i loftskassetterne i Theseustemplet eller de mere sam
mensatte palmetornamenter, der indtage disses plads i Parthenon
o. s. v. Man kan ikke uden stor nydelse betragte alt dette i Fengers
fortrinlige udførelse, så vel i detaillerne (tavle 6) som i de store per
spektiviske gengivelser, af hvilke vel især Parthenons Peristyl og
Propylæerne (tavle 3 og 5) fortjene at fremhæves.
Men medens vi beundre den ægte kunstneriske finhed i de nys
nævnte arkitektoniske led, finde vi os noget forlegne over for de
större partier, frontenerne og friserne, og savne den fornödne harmoni.
Jeg er bange for, at vi må tilstå, at her er målet ikke nåt; her er
måske gjort et förste skridt, men der mangler endnu meget. Den
rode liste (tænia) under triglyferne på Æginatemplet (tavle 1) må nød
vendig enten dæmpes eller fyldes meden mæander. Det samme gæl
der om de blå halse på Antekapitælerne (tavle 7); dersom de ikke
fyldes med et ornament som i fig. 9, er de ganske usandsynlige. Jeg
vilde også önske, at Fenger, ligesom hans forgængere, havde forgyldt
dråberne under de blå hængeplader, selv om der intet steds er levnet
spor af forgyldningen. Og så triglyferne. Hvor går det an, midt i
denne overordentlig fine dekoration, at anbringe slige store, plumpe,
ensfarvede masser, hvis blå farve afviger så stærkt fra bygningens
övrige hvide marmor? Triglyfernes blå farve er unægtelig sikret ved
overleveringen; man har fundet levninger af den på de forskelligste
644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
