- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1886 /
645

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordisk Udskrift. 1886. 45
L. FENGER, DORISCHE POLYCHROMIE.
steder, og fuldstændig bevaret har den vist sig både i en grav i Ma
cedonien og på en sarkofag i Cyrene; men dette er tarvelige monu
menter fra den senere tid, der ikke kunne afgive en målestok for den
ædleste græske kunsts mesterværker. Jeg tvivler ikke på, at trigly
ferne i det hele have været blå; men har der været samme farvenuance
i fordybningerne og i de ophöjede dele? og have disse, der træde frem
i lyset, ikke været dekorerede med linjer, der gav dem en tilsvarende
finhed, som den, der findes i de andre arkitektoniske led? Her
mangler sikkert noget; men ingen spor er bevarede, som kunde vej
lede restaurationen.
Med hensyn til triglyferne holder F. sig fuldstændig til sine for
gængere; men i metoperne afviger han stærkt fra dem. Her, hvor
arkitekturen mödes med skulpturen, måtte hans anskuelse om den
gennemgående bemaling af skulpturerne före ham til et forskelligt re
sultat. Triglyferne skulle, som bekendt, efter Vitruv betegne enderne
af loftsbjælkerne, og F. vedkender sig denne anskuelse. Dette passer
rigtig nok ikke til den doriske söjlebygning; ti dér ligger loftsbjæl
kerne ikke bag ved triglyferne, men over dem, og triglyferne ere kun
bærende blokke, der löfte loftet höjere op; men det kan jo være,
at deres oprindelse ikke er at söge i söjlesystemet. men på længde
muren af en bygning uden söjler, således som vi se dem på Propy
læernes pinakothek. Anbragte på et sådant sted kunde de svare til
bjælkeenderne. Metoper (d. e. mellemåbninger) hedder mellemrum
mene imellem triglyferne. At disse oprindelig have været åbne, er
ikke en blot slutning fra navnet, men det er bevist ved det bekendte
sted i Euripides’ Ifigenia i Tauri, hvor Pylades råder Orestes, der skal
röve den tauriske gudindes billede, til ved nattetid at snige sig ind
i templet igennem åbningerne imellem triglyferne; F:s forsög på at
forklare stedet anderledes, er mislykket. Han kan med grund göre
sig lystig over Bötticher, som vil fylde alle disse åbninger med tre
fødder og andre »weihgeschenke», lige som vinduer med urtepotter;
men at denne udfyldning er uheldig, ligesom den er överflödig, rokker
ikke sagen selv. Disse åbninger gjorde tjeneste som vinduer; men
der var sagtens ikke brug for så mange åbne vinduer, og når man
nu endogså overførte triglyferne til arkitraven over sejlerne, var der
slet ingen brug for dem; det var da naturligt at lukke dem med
skodder eller skærme. I de doriske stentempler bestå disse metoper
af plader, der sænkes eller falses ned i mellem de svære triglyfblokke.
De gamle vare meget rundhåndede med dekoration og med bille
der; det fulgte da af sig selv, at også disse plader måtte smykkes
med maleri eller endog, især hvor templet var större, med malet
skulptur. Maleriet er alle vegne forsvundet; af skulpturerne haves,
som bekendt, levninger på mange steder; og at disse oprindelig have
været forsynede med farve, kan bevises, dels ved de farvespor, der
645

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:23:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1886/0699.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free