Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. L. Ussing.
L. FENGER, DORISCHE POLYCHROMIE.
endnu ere tilbage på de ældgamle figurer fra Heraklestemplet i Selinunt.
dels ved betragtningen af det meget yngre Heratempel samme steds,
hvor de kvindelige figurers hoveder og arme ere udförte i hvidt mar
mor, medens det övrige er simpel kalksten, og altså må have haft
farve. I Heraklestemplet angives relieffets grund at have været mör
keröd; i Heratemplet skal den have været blå. Det er muligt, at dette
sidste har været det almindelige i det 5 årh. f. Kr.; man kan i alt
fald göre opmærksom på, at frisen på Erechtheet består af sort mar
mor, hvorpå figurer af hvidt marmor er satte fast med metalstifter.
Når F. derfor restaurerer Parthenons og Theseustemplets cellefriser
med blå grund, savner han i denne henseende ikke analogier at be
råbe sig på. Men hvad metoperne angår, er han gået en anden vej.
Det angives rigtig nok, at man ikke blot i det gamle tempel i Selinunt,
men også på Parthenon skal have fundet röd grund; men angivelsen
er ikke tilstrækkelig sikker, og F. har ladet den ude af betragtning.
Han antager, at grunden har været hvid, således som Hittorf påstår
at have fundet den i det lille, meget senere, såkaldte Empedokles
terapel i Selinunt. Kun på en hvid grund mener han, kunde broget
farvede skulpturer tage sig ud, således som vi se det på de attiske
gravvaser (lekythi), hvor de brogede figurer ere malede på hvid
kridtgrund, Dette må indrommes; og betragter man F:s restauration
på tavle 8, tager unægtelig den lyse grund på det oskiske monu
ment sig bedre ud end den rode og blå på de græske (fig. 5, 6,
9). Men selv om disse farver, hvoraf der ikke er spor tilbage
på originalerne, ere rigtig valgte, behöve de dog ikke at være så
stærke eller farvemodsætningen at være så skrigende; i det gamle
monument fra Marathon (fig. 3), hvor farverne for en stor del vare
bevarede, er der en langt större harmoni, og dog er grunden også
der rödbrun. Man har hidtil været af den mening, at metoperne måtte
tænkes med lysere figurer imod en mörk grund; F. forlanger stærkt
farvede figurer på en lys grund. Om han har ret eller ikke, vover
jeg ikke at afgöre ; men i ethvert tilfælde har han givet et betydnings
fuldt bidrag til lösningen af spørgsmålet om farvens anvendelse på
de gamle marmortempler, og den kunstneriske dygtighed, hvormed
dette er udfort, vil vist nok skaffe hans tanker indgang på steder,
hvor man for har været mistroisk imod dem. Er han hist og her
gået for vidt, kan man jo altid slå af.
646
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
